Men hvis smittetrykket er højt (for mange smitstoffer tilstede), vil pattegrisen til sidst ikke kunne kæmpe imod. Ydermere er en af de fysiologiske konsekvenser af stress, at ressourcer omdirigeres til at opretholde basale livsfunktioner; med andre ord, når en pattegris kæmper for bare at holde sig varm, vil dens krop ikke investere i immunforsvaret.

Smittetrykket i farestalden kan man gøre noget ved: Beskidte stier, og manglende fokus på intern smittebeskyttelse betyder ofte, at der er et væld af smitstoffer, der cirkulerer i stalden; endda så mange at selv sunde pattegrise kan bukke under for sygdom.

Tag coccidiose for eksempel. Disse kræsne parasitter koloniserer grisenes tarmvæg og formerer sig for at udskille tusindvis af æglignende strukturer kaldet 'oocyster'. Oocyster er meget modstandsdygtige over for miljømæssige forhold. Coccidier overvælder ofte sunde kuld og producerer en vandig til pastaagtig diarré, der fører til betydelige produktionstab. Derfor er smittebeskyttelse, rengøring og desinfektion altafgørende for at reducere smittetrykket.

Læs mere om coccidiose

En anden strategi, der bør bruges til at reducere virkningen af ​​smitstoffer i perioden før fravænning, er at vaccinere søerne før faring. Herved dannes sygdomsspecifikke antistoffer, som derefter sendes videre til pattegrisene via råmælken. Særligt vigtigt er vaccination mod neonatal diarré/spædgrisediarré, som er forårsaget af flere smitstoffer, så som C. perfringens type A. Syge grise skal altid behandles. Rådgiv dig derfor med din dyrlæge.

Læs mere om spædgrisediarré og pattegrisediarré

Sådan minimerer du stress hos pattegrise i farestalden

Årsager til stress hos pattegrise i farestalden

Staldens betydning for stress hos grise

Medarbejdernes indvirkning på griseadfærd og stress