Coccidiose hos pattegrise

Coccidiose kan forebygges og behandles

Coccidiose hos grise nedsætter tilvæksten 

Coccidiose hos pattegrise er en smitsom infektion, der giver diarré i farestalden. Uden behandling rammer coccidiose de nyfødte pattegrise i den første leveuge, og de risikerer varige tarmskader og nedsat tilvækst. Coccidiose er meget smitsomt, og én syg gris kan hurtigt smitte andre grise i stien.

Coccidiose er forårsaget af oocyster, en slags tarmparasit, der lever i nærmiljøet. Smittede grise udskiller oocyster i gødningen, som andre grise kan indtage gennem munden og blive smittet. Dermed øges smittetrykket i stien. I farestalden har parasitten gode vilkår for at udvikle sig og overleve pga. den høje varme og luftfugtighed. Grisene kan smittes få dage efter faring.

Med alderen udvikler grisene en vis immunitet, og coccidiose er sjældent et problem efter fravænning. 

             

Læs også om spædgrisediarré og pattegrisediarré

Læs også om colidiarré                                                                                                                                                               

Symptomer på coccidiose

Når grisen er 7-11 dage gammel og er smittet med coccidiose vil den have cremet, gul diarré uden blod. På det tidspunkt har grisens tarm allerede lidt skade. Omfanget af symptomer afhænger bl.a. af antallet af oocyster, som grisen har indtaget, og hvor følsom grisen er for infektion.

Coccidiose gør samtidig grisen mere modtagelig over for andre infektioner.

• Gul, cremet diarré

• Nedsat tilvækst

• Lav dødelighed

Coccidiose hos grise skyldes en infektion med Cystoisospora suis (tidligere kendt som Isospora suis), der er en lille tarmparasit, der kan skade tarmslimhinden og give diarré hos pattegrise.

Coccidiose diarré

Årsag til coccidiose

Oocysterne angriber tarmslimhinden i tyndtarmen. Her klækker oocysterne og gennemgår en kompleks livscyklus med både seksuelle (gametogony) og aseksuelle (schizogony) cyklusser inde i grisen.

Under processen ødelægger oocysterne tarmcellerne. Hver parasit kan ødelægge tusindvis af tarmceller. Efter 5-6 dage udskiller grisen selv umodne oocyster, der efter 1-3 dage kan smitte en ny gris med coccidiose.

De ødelagte tarmceller påvirker tarmens evne til at optage næringsstoffer, og grisen får diarré og nedsat tilvækst. Samtidig gør coccidiose grisen mere modtagelig for andre infektioner, f.eks. Clostridium spp., der giver tarmbetændelse.  

Test din viden om coccidiose 

Sådan forebygger du coccidiose

For at forebygge coccidiose og diarré i farestalden skal du gøre grundigt rent, desinficere og udtørre farestalden. Oocyster er meget modstandsdygtige overfor både desinficering og udtørring, så nogle midler er mere effektive end andre.

En forurenet faresti er den mest almindelige smittekilde til coccidiose hos pattegrise. Hvis en sti er meget forurenet, vil grise have flere symptomer, fordi grisene optager og udskiller flere oocyster.

Behandling (forebyggelse) af coccidiose

Tidlig behandling af coccidiose (inden 3. levedøgn) er vigtigt for at undgå kroniske skader og nedsat tilvækst hos grisene. Til behandling af coccidiose hos pattegrise kan du bruge produkter med toltrazuril til injektion eller oral indgivelse. Det er ikke muligt at behandle coccidiose med antibiotika.

Hvis du undlader behandling, behandler for sent eller doserer forkert, så grisene får symptomer på coccidiose, kan du udelukkende hjælpe grisene med elektrolyt- og væskebehandling. Sådanne eventuelle sekundære infektioner skal du håndtere i samarbejde med din besætningsdyrlæge.

Sådan behandler du coccidiose

  • Sørg for at behandle grisene med et middel mod coccidier senest dag 3
  • Benyt en flaske, hvor du kan se indholdet
  • Ryst flasken grundigt - indtil der ikke længere ses bundfald
  • Vær sikker på at grisen får den dosis, der passer til dens vægt
  • Vær sikker på at grisen får hele dosen

Oral behandling: Vær opmærksom på, om grisen spytter noget ud

Injektion behandling: Ser du tilbageløb ved injektion i musklen, træk da lidt tilbage i huden før injektion og slip huden igen efter injektion. Huden vil da holde på den injicerede mængde, når grisen slippes.

Vær opmærksom på at stigende forekomst af infektion med clostridier (både type A og C) kan ses sekundært til udfordringer i håndteringen af coccidiose.

Hvad koster coccidiose i farestalden?

I visse tilfælde (højt infektionspres i en kontinuerligt drevet farestald) kan en forsinkelse i anticoccidial behandling resultere i dårligere resultater og tabt fortjeneste. Samtidig får grisene varige skader på tarmen af coccidiose, hvilket medfører kronisk nedsat tilvækst. Selvom dødeligheden er lav ved coccidiose, er det særdeles smitsomt og én syg gris kan hurtigt smitte flere i stien.

Diagnosen coccidiose

  • Til at stille diagnosen coccidiose er der forskellige metoder med forskellig sensitivitet.
  • Prøver taget fra den første leveuge er sjældent brugbare
  • Udskillelsen af oocyster i to faser.
  • Individuel udskillelse varierer meget – også indenfor kuldet.
  • Diarré ses før udskillelse.

Til dyrlægen - sådan gør du

  • Udtag prøver af samme kuld i både uge 2 og 3 – hermed øges chancen markant for at finde coccidierne.
  • Pool prøverne fra 5 grise pr. kuld
  • Min. 10 kuld/ugehold/besætning
  • Tag gødningsprøver med forskellig konsistens
  • Opbevar prøverne ved køleskabstemperatur indtil afsendelse

Tilbage til toppen