Ondartet lungesyge hos grise – årsag, smittespredning og forebyggelse

   

Ondartet lungesyge er en alvorlig luftvejssygdom hos grise, som forårsages af bakterien Actinobacillus pleuropneumoniae (AP). Sygdommen findes i størstedelen af verdens grisebesætninger og kan ramme grise i alle aldre. AP er en af de mest betydningsfulde luftvejssygdomme i griseproduktionen, da den kan føre til alvorlig sygdom, nedsat produktivitet og i værste fald høj dødelighed.

   

Der findes 19 forskellige AP-serotyper. I Danmark er serotype 2, 6 og 12 de mest udbredte, og især serotype 2 forbindes ofte med de mest alvorlige sygdomsudbrud og kliniske symptomer. Flere serotyper kan forekomme samtidigt i samme besætning, hvilket kan gøre sygdomskontrollen mere udfordrende. AP er en del af det danske SPF-system, og andelen af positive besætninger i 2025 kan ses i årsrapporten fra SPF-SUND (SPF-SUND. Årsrapport april 2026).

   

En effektiv forebyggelsesstrategi er afgørende for at beskytte både grisenes velfærd og produktivitet. Vaccination mod AP spiller en central rolle i forebyggelsen og kan reducere sygdomsudbrud, kliniske symptomer og dødelighed. Vaccination bidrager ikke alene til bedre dyrevelfærd, men kan også mindske behovet for antibiotikabehandling. Danske undersøgelser har vist, at antibiotikaforbruget falder mere i AP-vaccinerede besætninger end i besætninger uden vaccination (Kruse et al., 2015). 

    

På denne side kan du læse mere om ondartet lungesyge, symptomer, smitteveje og mulighederne for forebyggelse og kontrol i din besætning.

   

Sygdomsforløb og symptomer på ondartet lungesyge

Ondartet lungesyge kan optræde i flere former – fra perakut sygdom med pludselige dødsfald, hvor der i nogle tilfælde kun går op til 6 timer fra grisen smittes, til den dør, til akutte, kroniske eller subkliniske forløb med nedsat tilvækst og lungelæsioner. Tabel 1 viser de typiske symptomer ved de tre former for AP.

   

     

Årsag til ondartet lungesyge

Sygdom som følge af AP skyldes blandt andet, at bakterien danner toksiner, hvor især toksinerne ApxI, ApxII og ApxIII spiller en central rolle i udviklingen af lungeskader.

Tabel 2 viser, hvilke Apx-toksiner de forskellige AP-serotyper producerer. Serotyperne har betydning, fordi de viser, hvilke varianter af AP der findes i besætningen, og dermed hvilke bakteriekomponenter en vaccine bør dække. Toksinerne ApxI, ApxII og ApxIII kan skade vævet i lungerne, fremkalde betændelse og hjælpe bakterien med at undslippe immunforsvaret.

    

       

Smitte og udbredelse af ondartet lungesyge

Smitten med AP sker primært ved direkte kontakt mellem grise, hvor bakterien overføres via næse- og mundsekret, hoste og tæt kontakt i stalden.

    

Mange grise kan bære bakterien, især i mandlerne, uden at vise tydelige symptomer, og dermed fungerer de som smittekilde for andre dyr. Introduktion af smittede eller raske dyr, der bærer smitten, er derfor en af de vigtigste årsager til spredning mellem besætninger.

    

Et dansk studie har vist, at AP serotype 2 kan smitte via luft mellem nærliggende grisestalde, men at det kræver en meget høj luftudveksling, som normalt ikke forekommer i praksis, og derfor vurderes luftbåren smitte mellem nabobesætninger at være sjælden, men ikke umulig under de rette forhold (Kristensen et al., 2004).

    

God smittebeskyttelse, karantæne af indkøbte dyr og fokus på intern smittebeskyttelse er derfor afgørende for at forebygge spredning af AP.

   

Hvad koster AP/ondartet lungesyge?

AP kan medføre betydelige økonomiske tab i slagtegriseproduktionen. Et notat fra Landbrug & Fødevarer har undersøgt forskellen i produktivitet mellem slagtegrisebesætninger med og uden AP serotype 2. Undersøgelsen viste, at besætninger med AP havde:

    
• En lavere daglig tilvækst, ca. 52 g pr. dag
• Højere dødelighed
• Mere end ti gange så høj forekomst af brysthindear ved slagtning, sammenlignet med besætninger uden sygdommen.

   

Den øgede dødelighed havde størst økonomisk betydning og svarede til et gennemsnitligt tab på ca. 12 kr. pr. slagtegris. På besætningsniveau kan dette give et stort samlet tab, fordi færre grise når frem til slagtning (Bak et al., 2026).

    

Undersøgelsen fra Landbrug & Fødevarer understøttes af en anden dansk undersøgelse fra 2023, hvor lungelæsioner blev vurderet med Ceva Lung Program (CLP). Her fandt man, at 1 procentpoint APP-lignende lungelæsioner var forbundet med et gennemsnitligt tab på cirka 38 kr. pr. gris (Christiansen, M.G. et al, 2026). CLP kan altså være et redskab til at synliggøre, hvor meget lungeskader påvirker økonomien og dermed produktiviteten.

    

Læs mere om CLP - Ceva Lunge Program

    

Samlet set giver AP både direkte tab gennem øget dødelighed og indirekte tab gennem dårligere tilvækst, lungeskader og nedsat produktivitet. Derfor har forebyggelse og kontrol af AP både sundhedsmæssig, dyrevelfærdsmæssig og økonomisk betydning.

   

Forebyggelse af ondartet lungesyge/AP

Risikoen for ondartet lungesyge øges, når grisene udsættes for stressfaktorer. Faktorerne svækker immunforsvarets virkning mod bakterien og omfatter:

• Temperaturudsving
• Dårlig ventilation
• Høj luftfugtighed
• Ammoniak

Derudover øger, sammenblanding af grise og introduktion af nye dyr smittepresset i besætningen, ligesom andre infektioner, f.eks. PCV2 og almindelig lungesyge, kan bane vejen for AP.

   

Fordi AP kan gemme sig i mandlerne (tonsillerne) hos raske dyr, er udryddelse i besætningen vanskelig. Derfor fokuserer man ofte på kontrol frem for sanering.

    

Vaccination reducerer sygdommens sværhedsgrad, dødelighed og lungelæsioner. Vacciner, der er baseret på Apx-toksiner kan give krydsbeskyttelse mod flere serotyper.

Figur 1. Figuren angiver de parametre, der er kan være med til at kontrollere ondartet lungesyge/AP i besætningen.

   

Diagnosen for ondartet lungesyge/AP

Diagnosen AP stilles ofte ved en kombination af karakteristiske lungelæsioner og laboratoriediagnostik. På besætningsniveau anvendes lungescoringssystemer som CLP hyppigt til vurdering af læsioner og overvågning af lungesundheden i besætningen. Lungescoring kan dog ikke alene fastslå, om læsionerne specifikt skyldes AP, da flere luftvejsbakterier og virus kan give lignende forandringer.

   

Derfor suppleres lungescoring ofte med PCR på laboratoriet, som anvendes til direkte påvisning af AP i f.eks. prøver (svab) fra mandlerne, næsen samt vævsprøver fra lungerne. PCR anses generelt som mere sensitiv end traditionel dyrkning og muliggør samtidig påvisning af specifikke sygdomsfremkaldende gener og serotyper.

   

AP og Co-infektioner

AP indgår ofte i det porcine respiratoriske sygdomskompleks (PRDC), hvor samspil med andre sygdomsfremkaldende organismer, som f.eks. PCV2, PRRSV, influenzavirus og Mycoplasma hyopneumoniae kan forværre sygdomsforløbet. Sådanne co-infektioner kan:

   
• Svække immunforsvaret
• Øge bakteriel vækst
• Føre til mere alvorlige lungelæsioner
• Højere dødelighed.

    

Vaccination kan reducere AP’s bidrag til sygdomsbilledet ved at dæmpe toksinernes effekt, men vaccination beskytter ikke mod de øvrige sygdomsfremkaldende organismer. Derfor er kontrol af co-infektioner gennem management, smittebeskyttelse og evt. supplerende vaccinationer afgørende.

   

Læs mere om smittebeskyttelse 

    

Kilder

Bak, H. et al. (2026). Produktivitet i bornholmske besætninger med og uden ondartet lungesyge serotype 2. Landbrug & Fødevarer Notat 2608. 

Brockmeier, S. L et al. (2002). Porcine Respiratory Disease Complex. I K. A. Brogden & J. M. Guthmiller (Red.), Polymicrobial Diseases (Kapitel 13). ASM Press

Chiers, K. et al. (2001).Detection of Actinobacillus pleuropneumoniae in cultures from nasal and tonsillar swabs of pigs by a PCR assay based on the nucleotide sequence of a dsbE-like gene. Veterinary Microbiology, 83(2), 147–159. 

Christiansen, M.G. et al. (2026). Economic loss due to Actinobacillus pleuropneumonia demonstrated by Ceva Lung program. ESPHM 2025.

Fernández-Fontelo, A. et al. (2025).Time series modelling of swine lung lesion prevalence to predict the temporal dynamics of Mycoplasma hyopneumoniae and Actinobacillus pleuropneumoniae infections in Spain. Preventive Veterinary Medicine, 239, 106525. 

Kristensen, C.S. et al. (2004).Demonstration of airborne transmission of Actinobacillus pleuropneumoniae serotype 2 between simulated pig units located at close range. Veterinary Microbiology Volume 98, Issues 3–4, p. 243-249. 

Kruse, A. B. et al. (2015).Vaccination against Actinobacillus pleuropneumoniae as an alternative strategy to antimicrobial use in Danish pig herds. Safepork 2015 Posters, 357–359 

Langford, P. R. et al. (2021).Application of the MISTEACHING(S) disease susceptibility framework to Actinobacillus pleuropneumoniae to identify research gaps: an exemplar of a veterinary pathogen. Animal Health Research Reviews, 22(2), 120–135. 

Mortensen, P. et al. (2022).Comparative efficacy in challenge dose models of a toxin-expressing whole-cell vaccine against eight serovars of Actinobacillus pleuropneumoniae in pigs. Animals (MDPI) 

Tesfaye, A. B. et al. (2025).Review of advanced research on swine Actinobacillus pleuropneumoniae vaccine development strategy. Frontiers in Immunology, 16, 1645610. 

Van Dixhoorn, I. D. E. et al. (2021).Animal-Based Factors Prior to Infection Predict Histological Disease Outcome in Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome Virus- and Actinobacillus pleuropneumoniae-Infected Pigs. Frontiers in Veterinary Science, 8, 742877.