Holdstyring og ensartet fravænning

Holddrift med søer kræver planlægning, koordinering og god kommunikation

Holdstyring for ensartet fravænningsalder

Har du planlagt din holddrift, så du udfylder alle pladser i ugeholdene og tidligst fravænner ved 4 uger, så er du godt på vej til at være den bedste i klassen. Men er du ikke der endnu og gerne vil være det, så har du flere knapper, du kan trykke på.

                                                 

Kort om holdstyring og ensartet fravænningsalder           

Succes med holdstyring og ensartet fravænning                

Lav fravænningsalder og grise, der ikke er fravænningsparate

Holddrift er ikke altid nemt og går det bare lidt skævt, kan det gå rigtig galt og koste dig dyrt. Fravænner du nogle grise for tidligt for at få plads nok i farestalden til kommende ugehold, så står du med grise, der:

  • Har svært ved at fordøje fast føde, fordi fordøjelsessystemet ikke er modent nok
  • Har en lav immunitet og dermed nemt bliver syge af diarré, PCV2 eller andre sygdomme
  • Har en adfærd, der ikke er udviklet nok til at klare sig selv. Forstået på den måde, at de kan have svært ved selv at finde foderet, finde en rytme i måltider, finde vand osv. Alt sammen ukendt territorie, fordi soen jo hidtil har styret alt i farestien.

Grise, der ikke er klar til fravænning, kan have svært ved at indhente det tabte inden salg, blandt andet derfor er det afgørende at sikre ensartede ugehold (kilde bl.a. SEGES).

Udfordringer i ensartet holddrift

Men hvordan holdstyrer du, så du har ensartede hold igen og igen? Her er der flere knapper, du skal skrue på for at få holddriften til at spille sammen.

De største udfordringer i stringent og ensartet holdstyring ligger i at:

  • Sikre robuste grise til fravænning. Her spiller især tre parametre ind:
    • Modent fordøjelsessystem, afhænger af grisens alder
    • Grisens egen udvikling i immunitet, afhænger også af grisens alder, soens immunitet via råmælken, og hvornår du vaccinerer
    • Grisens evne til at søge føde og klare sig selv, afhænger til en vis grad af grisens alder
  • Udvælge søer, der skal med i næste runde, og udsætte dem, der ikke skal – allerede umiddelbart efter faring
  • Brunstsynkronisere det antal polte, der skal til for at udfylde kommende ugehold – i tide!
  • Inseminere forsikringssøer og have styr på omløbere efter drægtighedsscanning og konstatering af, at du har søer nok til ugeholdene, udsætter du umiddelbart herefter de søer, der kommer i overskud til ugeholdene.
  • Sikre god kommunikation mellem staldafsnit, især løbeafdeling og farestald.

Fodring af hold med grise med uens fravænningsalder

Har du for eksempel en fjerdedel grise fra holdet fravænnet ved 3 uger og tre fjerdedele grise fra holdet fravænnet ved 4 uger, så står du med en stor udfordring i forhold til at fodre et hold, der består af grise af forskellig alder, og som dermed har forskellige forudsætninger for at kunne klare sig efter farestalden.

Køber du en foderblanding til 4 ugers grise, kan grisene på 3 uger have svært ved at fordøje foderet og vil vokse dårligt. Dårlig fordøjelse kan også gøre grisene mere modtagelige for sygdomme, f.eks. fravænningsdiarré, som tildeling af zinkoxid i en lang årrække har afhjulpet. Hvis du i stedet til det blandede hold køber en foderblanding til 3 ugers grise, som de kan fordøje, og som er noget dyrere, så fodrer du unødigt dyrt foder til 4 ugers grise, som i dette tilfælde udgør trefjerdedele af dine grise.

Grisens immunitet udvikler sig med alderen

Grisen er meget sårbar fra den første levedag og er fuldstændig afhængig af at få råmælk med antistoffer fra soen (se figur 1). Soen har fået antistoffer gennem sin egen udviklede immunitet ved at møde smitte i livet og gennem vaccinationer. Pattegrisen har brug for at blive beskyttet i de første uger, inden den selv begynder at udvikle antistoffer mod diverse sygdomme den møder i stalden.

Som figur 1 viser, er effekten af antistoffer fra råmælk meget høj de første 2 uger af grisens liv, hvorefter koncentrationen af antistoffer i blodet gradvist falder. Grisens egen immunitet begynder at blive opbygget, når den er 1-2 uger gammel. Det betyder, at grisen har et ’hul i immunitet’ omkring 3-4 ugers alderen, hvor den er meget sårbar.

Fravænner du derfor grise ved 3 ugers alderen, så er immuniteten lav og sårbarheden høj. Hvorimod grise på 4 uger er noget længere fremme i opbygning af egen immunitet. Har du derfor et aldersmæssigt blandet hold, kan det være svært at styre eventuel smitte og sygdomsudbrud.

Fravænnes grisen ved 3 uger er den altså følsom for sygdom, hvilket udfordrer fravænning uden zink yderligere.

Figur 1. Figuren viser udviklingen i antistoffer hos grise over tid. De første dage er antistoffer i råmælk/kolostrum vigtig for grisen, indtil den opbygger sin egen immunitet med antistoffer (Efter: Svinehold - en grundbog. Landbrugsforlaget.)

Vaccinere du f.eks. 3 ugers grise mod PCV2, er vaccinen først fuldt effektiv 14 dage senere, altså når grisen er 5 uger gammel. Derfor skal du være opmærksom på, at fravænner du ved 3 uger og vaccinerer du på samme tid, så er grisene meget udfordret. De er bagud i forhold til at opbygge egen immunitet, de kommer ind i en stald, hvor der måske er smitte, og de bliver udsat for smitte, inden vaccinen giver effekt samtidig med, at immunforsvaret skal reagere på selve vaccinen. Så du får ikke den effekt af vaccinen, du har brugt tid og penge på, og som du forventer vil beskytte grisene. 

Fravænningsalder frem for fravænningsvægt

Vægten på grisen kan snyde i forhold til tarmens modenhed, dens immunitet og dens adfærd. Vejer en gris på 3 uger 6 kg i stedet for 5 kg, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er klar til fravænning. Forklaringen på sådan en gris er muligvis, at den har diet ved de gode patter ved den rigtige so og på den måde taget mere på i vægt end andre.

Sandsynligheden for at grisen er klar til fravænning, kan du bedst styre ved at holde dig til grisens alder. Derfor er hold med ens alder vigtig for at kunne styre fravænningsparathed og holddriften.

Grisens fravænningsalder har betydning for adfærden

Lidt forenklet, soen styrer begivenhedernes gang i farestien. Soen grynter, når der er mad, og grisen dier indtil der ikke er mere mad i patten. Når der er mad igen, grynter soen.

Fravænner du unge grise, er de ikke nødvendigvis modne nok til at klare sig, når de er væk fra soen. De har svært ved at søge føde, for de kender ikke til fast føde, og hvor det er. De skal selv styre fodringstider, og måske spiser de for lidt, eller måske spiser de for meget - i begge tilfælde bliver tarmen stresset.

Med tiden udvikler fordøjelsessystemet enzymer til at fordøje fast føde, og en 4 ugers gris vil generelt være bedre rustet i forhold til fordøjelse af fast føde end en 3 ugers gris.

Udvælgelse af søer og timing af brunstsynkronisering

I farestalden registrer du blandt andet, hvilke søer der kan klare endnu en drægtighed og faring. Du holder øje med soens alder, antal læg, antal fødte grise, antal dødfødte grise, hvordan soen passer grisene, eventuelt farefeber, smalt bækken, skavanker, der kan påvirke soens benstyrke mm.

Registreringerne bruger du til at udvælge, hvilke søer der skal med i næste runde, og hvilke du udsætter. Når du har tal på det, skal du sikre, at løbeafdelingen brunstsynkroniserer det antal polte, der skal til for at udfylde ugeholdet. Og her er timing essentiel. Poltene skal nemlig komme i brunst samtidig med søerne, så du på den måde inseminerer et samlet ugehold. I din timing skal du tage højde for, hvor lang tid brunstsynkroniseringen tager, og hvornår poltene kommer i brunst efter ophør med synkronisering.

Det betyder, at hvis søerne går i farestalden i cirka 4 uger, skal du allerede umiddelbart efter faring have styr på, hvilke søer skal med i næste runde, ellers når du ikke at fylde ugeholdet op 3,5 uge senere.

Herudover skal du tage højde for omløbere og derfor lave forsikringssøer. Forsikringsøer er de søer, der ligger på vippen til at blive sat ud. Typisk laver du 5-10% forsikringssøer afhængigt af faringsprocenten. Hvis du har omløbere, kan du sætte forsikringssøer ind i ugeholdet i stedet for. Har du efter drægtighedsscanning og konstatering af, at ugeholdene er fyldt op, ekstra søer til ugeholdet, udsætter du dem umiddelbart herefter, for ellers får du for mange søer og dermed rod i ugeholdet.

Du skal holde tungen lige i munden i denne del af planlægningen og sikre god kommunikation og koordinering mellem de forskellige staldafsnit, især mellem de beslutninger farestalden træffer og aktiviteterne i løbeafdelingen. Timing er essentiel! 

       

Læs også om

Zinkfri fravænning

Spædgrisdiarré og pattegrisediarré

Brunstsynkronisering

PCV2

Tilbage til toppen