Brunstsynkronisering af polte
Ved brunstsynkronisering flytter du poltenes brunst til et kendt tidspunkt. På den måde kan du inseminere poltene og sikre, at de farer samtidig med søerne. Ved faring har du i forvejen sikret ekstra arbejdskraft i farestalden.
Styring af brunst for ensartet fravænning
Ved at styre ugeholdene – altså ensrette antallet af søer, der kommer til faring hver uge – bliver det også nemmere at styre fravænningsalderen. Idet du ikke indsætter flere søer, end der kan være i farestalden, og ingen grise skal derfor fravænnes før end planlagt. Fravænningsalderen spiller en vigtig rolle i, hvor robuste grisene er ved fravænning. Grisenes tarme modnes med alderen, og tarmens modenhed er afgørende for, om grisene kan fordøje det tildelte foder uden komplikationer, eller om de bør tildeles en mere skånsom foderblanding. Særligt i en tid, hvor zinkoxid ikke er tilladt at bruge ved fravænning, er robuste tarme essentielt. Ved at få styr på din holdstyring har du:
| Hør mere om fravænningsalderens betydning i podcasten Griseriet: ”50 shades of shit i farestalden”, hvor professor Ken Steen Pedersen gør os klogere. Få indsigt i årsager til manglende brunst: |
6 råd til brunst hos polte samt en video om fodring – sådan gør du
Reproduktion er en af de mere udfordrende områder i soholdet, og god management af reproduktion kræver tid og erfaring.
Når du brunstsynkroniserer dine polte, er det vigtigt, du fortsætter det gode arbejde omkring poltene. Nedenfor er samlet en række råd til, hvordan du opnår det bedste reproduktionsresultat med dine polte.
1.Observation af første brunst
Hvorfor? | Inden synkronisering er det altafgørende, at polten har haft sin første brunst. Har polten ikke vist første brunst, vil polten ikke vise brunst, som forventet, efter synkronisering er afsluttet. |
---|---|
Hvordan? | Når polten er ca. 26 uger (ca. 182 dage):
|
2. Poltens rette alder
Hvorfor? | Det bedste produktionsresultat opnår du:
|
---|---|
Hvordan? | Har polten ikke været i brunst, når den er 29 uger gammel, bør du give den ekstra ornekontakt og god stimulering samt ekstra tildeling af foder. Bemærk at efter opstart med brunstsynkronisering kan behovet for polte være mindre, idet brunststyring ofte giver en højere succesrate af inseminerede polte. |
3. Optimale betingelser under inseminering
Hvorfor? | Optimale betingelser for polten under inseminering øger sandsynligheden for en god stående brunst. |
---|---|
Hvordan? |
|
Læs mere om lys i grisestalden
Læs mere om betydning af sommertid og vintertid for brunstsynkronisering
4. Flushing
Hvorfor? | SEGES svineproduktion har vist, at flushing før inseminering øger antallet af levendefødte, i gennemsnit 0,4 flere fødte grise. |
---|---|
Hvordan? | Sørg for at alle polte får min. 3,5 FEso senest fra brunstsynkroniseringen er ophørt til endt inseminering. Husk at sænke foderstyrken til 2,2-2m4 FEsv umiddelbart efter inseminering. |
5. Optimer fodringsstrategien og huldet på dine polte.
Hvorfor? | Huldet er vigtigt for rettidig og stærk brunst. Polten bør have 12-16 mm rygspæk. Brunstens kvalitet påvirkes både, hvis polten er mager, og hvis polten er for fed. |
---|---|
Hvordan? |
|
Hent vejledning til fodring af polte ved brunstsynkronisering og andre vejledninger
6. Undgå at produktet får sollys
Hvorfor? | De aktive stoffer i produktet til brunstsynkronisering inaktiveres med det samme, når de bliver udsat for sollys. |
---|---|
Hvordan? | Produktet leveres i lystætte beholdere. |
Flere gode råd til fodring af polte og brunstsynkronisering - se videoen med svineproduktionskonsulent Henrik Bech Pedersen
Grisens reproduktionscyklus
Grisenes reproduktionscyklus styres af hormoner, ligesom vi kender det fra mennesker og andre pattedyr (figur 1). Et af de vigtigste hormoner i grisens reproduktion er progesteron. Progesteron kaldes også for graviditetshormonet.
Efter ægløsning er niveauet af progesteron højt i grisen. Er polten/soen blevet drægtig vil progesteron fortsat være højt, men er polten/soen ikke insemineret eller blevet drægtig vil niveauet af progesteron falde 14-16 dage efter ægløsningen. Og en ny cyklus vil gå i gang.
GnRH er det signalstof, der styrer frigivelsen af hormoner til reproduktionen. Når niveauet af progesteron er lavt, signalerer GnRH til hypofysen (en lille del af hjernen), at der skal frigives det follikel stimulerende hormon FSH.
FSH bidrager til, at folliklerne udvikles og frigiver østrogen. Folliklerne er blærer på æggestokkene. De indeholder og modner æggene inden ægløsning. Den gradvise stigning i koncentration af østrogen ændrer hypofysens følsomhed overfor GnRH, hvilket signalerer til hypofysen, at den skal frigive store mængder af luteiniserende hormon (LH).
Den høje koncentration af LH gør, at folliklerne brister og æggene frigives. På æggestokken vil der nu dannes det gule legeme, hvor folliklerne tidligere var placeret. Det gule legeme producerer både østrogen og progesteron.
Det gule legeme går til grunde, hvis æggene ikke befrugtes og dermed falder niveauet af progesteron. Ved graviditet bibeholdes det gule legeme og dermed et højt niveau af progesteron. Får polte derfor tildelt progesteron kunstigt, vil en ny brunstcyklus først gå i gang, når niveauet af progesteron igen er lavt.
Figur 1. Den hormonelle styring af soens reproduktion (kilde: efter Svinehold - en grundbog. Landbrugsforlaget)
Grisens reproduktion opsummeret
Længde af en brunstcyklus | 19-23 dage |
---|---|
Brunstens længde | 60 timer |
Ægløsning | Sker 2/3 inde i brunsten |
De befrugtede æg befinder sig i børen | 3-4 dage efter ægløsning |
Ægget sætter sig fast | Ca. 10 dage efter ægløsning |
Drægtighedslængde | 115-117 dage |
Last update: 23/02/2023