Ødemsyge

Ødemsyge hos grise

Risiko for ødemsyge ved zinkfri fravænning

Udbrud af ødemsyge er nærliggende, nu hvor pattegrise skal fravænnes uden zinkoxid. Særligt er besætninger positive for shiga-toksin i høj risiko.

Ødemsyge er en af de mest hurtigt forløbende og dødelige tilstande forårsaget af overvækst af bakterier i tarmen. Hermed opstår en heftig udskillelse af toksin til blodet og dermed forgiftning af grisen. Udbrud af ødemsyge er meget dyrt og påvirker grisenes velfærd markant.

Blodforgiftningen skyldes SHIGA-toksin Stx2e (tidligere kaldet verotoksin vt2e), der bliver produceret af specifikke typer E.Coli i grisens tarm. Der findes mange forskellige typer E.Coli, men kun nogle typer er sygdomsfremkaldende. De E.coli-bakterier, der forårsager ødemsyge, kaldes for STEC (Shiga Toksinproducerende E.Coli). Det er en anden type E. Coli end dem, der giver diarré.

Ødemsyge rammer enkelte dyr eller et helt hold med en dødelighed på op til 30%, især rammes:

  • nyfravænnede grise
  • grise i klimastald
  • unge slagtesvin

Grisene angribes typisk 1-3 uger efter fravænning (se figur til højre) - formentlig på grund af ubalance i tarmfloraen pga. foderskift i perioden. Især de største og flotteste grise er disponerede.

Almindelige symptomer på ødemsyge

  • Anstrengt vejrtrækning
  • Hævelser på øjenlåg og næseryg (ødemer)
  • Balanceforstyrrelser
  • Kramper
  • Nedsat ædelyst
  • Akutte dødsfald
  • Nedsat tilvækst og utrivelighed

Der findes både klinisk og subklinisk ødemsyge. Hvis der er STEC-bakterier i en besætning uden kliniske symptomer på ødemsyge, er besætningen positiv for subklinisk ødemsyge. Ved subklinisk ødemsyge er der ikke nødvendigvis andre symptomer end nedsat tilvækst og utrivelighed. Men subklinisk ødemsyge kan blusse op ved stress i forbindelse med:

  • foderskifte
  • fravænning
  • overflytning til klima- eller slagtestald
  • eller i besætninger med PRRS

Årsag til ødemsyge

Grisen optager E.Coli-bakterierne via munden (se figur til højre). Herfra finder bakterierne vej ned til tyndtarmen, hvor de vedhæfter og opformerer sig.

F18 er en fimbrie (adhæsionsfaktorer eller tilhæftningsfaktor), der gør det muligt for E.Coli at hæfte sig på tarmslimhinden hos grisen. Normalt har en STEC-bakterie F18 som fimbrie, men der findes også tilfælde, hvor en E.Coli uden F18 producerer SHIGA-toksin og giver svære kliniske symptomer på ødemsyge. I 2019 fik Veterinært Laboratorium i Kjellerup sådan en case.

For at F18 kan binde sig til tarmen kræver det en receptor i grisens tarm. Denne udvikler sig først omkring 3-ugers alderen, og derfor ser man sjældent ødemsyge hos grise, der er under 3 uger gamle.

Når SHIGA-toksinet binder sig til tarmen, frigives toksinet gennem tarmvæggen og videre til de små blodkar. Her ødelægger toksinet karvæggen, så karvæsken siver ud, og ødemer opstår bl.a. omkring grisens øjenlåg, tyktarmsslynger og i hjernevævet. Der kan faktisk også ses tilfælde med forandringer i mavesækken, hvilket ikke må forveksles med foderbetinget mavesår.

TEST DIN VIDEN OM ØDEMSYGE

Diagnostik for ødemsyge og differentialdiagnose

Normalt kan dyrlægen stille diagnosen for ødemsyge ud fra de kliniske symptomer. Men ved nyudbrud vælger dyrlægen ofte at få diagnosen bekræftet ved at indsende materiale til diagnostik på et laboratorium. På den måde undgår man at forveksle ødemsyge med andre sygdomme med lignende symptomer.

Ødemsyge kan forveksles med:

  • Hjernebetændelse (streptokokinfektion)
  • Transportsyge (Glässers)
  • Saltforgiftning
  • Anden forgiftning

Måder at teste for ødemsyge (Shiga-toksin)

Sokkeprøve ved diagnostik for ødemsyge

Figur 3. Sokkeprøve ved diagnostik for ødemsyge

Reb kan bruges til at indsamle spyt til diagnostik for ødemsyge.

Fæcesprøver: Tages direkte fra endetarmen på grise med symptomer.
Sokkeprøver: Tages fra stibunden. De kan give et fortyndet resultat, da gødning fra raske grise også kommer med i prøven.
Spytprøver: Fås ved at hænge reb op i stien, som grisene tygger i. Samme udfordring som ved sokkeprøver - spyttet kommer fra en blanding af raske og syge grise. Da grise ikke udskiller Shiga toksin med spyttet, findes spyttet kun positivt, hvis en gris har fæcesrester på trynen fra en syg gris.
Obduktion: Døde grise med symptomer sendes til Veterinært Laboratorium i Kjellerup.
Svab fra den forreste del af tarmen (jejunum): Tages fra 1-3 døde dyr med symptomer ellers sender dyrlægen hele tarmsættet til Veterinært Laboratorium i Kjellerup

Test for ødemsyge ved PCR og dyrkning

Prøverne testes ved PCR eller dyrkning på et laboratorie. Med PCR (kort for polymerase chain reaction) leder man efter en bestemt type DNA. Ved ødemsyge er det DNA for SHIGA-toksin, der gør, om prøven er positiv for toksinet eller ej. Nogle PCR-metoder giver også et estimat af mængden af toksin i prøven. PCR kan laves direkte på fæces eller spyt.

Fordele: Hurtig metode. Afhænger ikke af dyrkning og udvælgelse af korrekte bakteriekoloni.
Ulemper: Kun en meget lille del af prøvematerialet undersøges, og fæces kan indeholde materiale, der hæmmer PCR-analysen.

Ved dyrkning bliver materialet (fæces) sået ud på en agarplade, som opbevares ved en temperatur, der er god for bakterievæksten. Herefter udvælger laboratoriet den/de bakteriekolonier, der ser mistænkelige ud. Det vil typisk være E. Coli bakterier, der kan nedbryde røde blodlegemer, men bakterier uden denne evne kan også forårsage ødemsyge.

Hvis svaret er negativt, kan din dyrlæge spørge laboratoriet, om der er testet for begge typer af bakterier.

Fordele: Giver indblik i, hvilke andre bakterier der er dominerende
Ulemper: Afhænger af korrekt udvælgelse af kolonier

Forebyg ødemsyge

Normalt er det nytteløst at behandle grise med ødemsyge. I stedet kan du forebygge udbrud af ødemsyge med en række tiltag.

  • Tag sokkeprøver
    Med sokkeprøver er det muligt at teste for STEC i besætningen. Hvis prøverne er positive for STEC-bakterier, er der risiko for subklinisk ødemsyge eller et udbrud af ødemsyge i besætningen. Man mener, at ødemsyge spredes med avlsdyr, så tag altid sokkeprøver i karantænestalden, hvis du køber polte ind.
  • Undgå stress
    Stress i forbindelse med fravænning, foderskift eller flytning til en anden stald kan være med til at udløse et udbrud af ødemsyge.
  • Tilpas foderblandingen
    Sørg for at dine foderblandinger passer til grisenes alder. 
  • Overvej vaccination
    Det er muligt at vaccinere mod ødemsyge. Snak med din besætningsdyrlæge.

Sørg for at grisene er gamle nok til fravænning – også dem, der er flyttet rundt på.

Læs mere om holdstyring og ensartet fravænning

VÆR OBS PÅ…

SEGES har lavet en udførlig guide til “God antibiotikapraksis”. Nogle af punkterne kan være med til at forebygge ødemsyge. Du finder den på svineproduktion.dk.

Du kan læse et udpluk af SEGES’ guide her på siden.

Fravænning uden stress

Foder: Skånsom tildeling af protein i god kvalitet er med til at stabilisere tarmfloraen.
Vand: Vand i bunden af truget er et udtryk for, at der er vand nok. Hvis truget er slikket tørt, kan det være tegn på, at trykket på vandventilen er for hård til at kunne aktiveres af små grise, eller at den giver for lidt. Kontinuerlig interesse for vand i ekstra trug er endnu et tegn på, at den primære vandforsyning ikke er tilstrækkelig.
Nærmiljø: Enhver form for stress påvirker grisenes immunforsvar: Det gælder også, hvis nærmiljøet ikke er tørt og har den forkerte temperatur.

FAQ om ødemsyge

  1. Kan der være ødemsyge i min besætning uden jeg ved det?
    Ja. Flere studier har vist eksempler på subklinisk ødemsyge, hvor der forekommer bakterier i besætningen uden de typiske symptomer, som f.eks. høj dødelighed. En fransk undersøgelse har vist en sammenhæng mellem høj forekomst af SHIGA toksin og dårlige produktionsresultater (tilvækst) i besætninger med subklinisk ødemsyge.
  2. Hvordan ved jeg, om min besætning er i risiko for at få ødemsyge?
    Med en sokkeprøver kan din besætningsdyrlæge afgøre, om der er SHIGA-toksin producerende bakterier i besætningen. I så fald er der risiko for, at det påvirker dine produktionsresultater negativt, ligesom der er risiko for et udbrud af ødemsyge med høj dødelighed til følge. Det koster ca. 200 kr. at få analyseret prøven på et uvildigt laboratorium.
  3. Er der en større risiko for udbrud, når zink udfases?
    Ja. Når zink udfases er der større risiko for udbrud, hvis bakterien er til stede i besætningen.
  4. Er der større risiko for udbrud af ødemsyge, hvis besætningen samtidig har mulberry heart disease?
    Mulberry heart disease forårsager tab af de såkaldte ”tight junctions” mellem tarmcellerne. Man ved ikke med sikkerhed, om det kan være med til at øge optagelsen af SHIGA-toksin.
  5. Er øresår relateret til forekomsten af SHIGA-toksin?
    Nogle forskere mistænker, at tidlig smitte med SHIGA-toksin producerende E. Coli-bakterier kan give karskader på de små kar i ørerne, og at dette disponerer for senere udvikling af øresår
  6. Hvordan kan jeg forebygge udbrud, hvis bakterien er til stede i min besætning?
  • Tag sokkeprøver i karantænestalden, hvis du køber polte ind.
  • Vær sikker på at dine foderblandinger ikke presser grisene
  • Sørg for optimale fravænningsforhold

Nyttige links til svineproduktion.dk:

Nyeste viden om ødemsyge

STEC-bakterier (SHIGA Toksinproducerende E.Coli) ses over hele verden. Alligevel er der kun få prævalensstudier fra klinisk raske besætninger (besætninger uden symptomer). Derfor er det umuligt at vide, hvor stor forekomsten af STEC bakterier er i besætninger, der er klinisk raske/ikke har symptomer. Hvis der er STEC bakterier i en besætning uden kliniske symptomer på ødemsyge, er besætningen positiv for subklinisk ødemsyge.

I et amerikansk studie kiggede man på 3 slagtesvinebesætninger uden problemer med ødemsyge. Her var forekomsten af STEC på 68,3%.

Fransk studie om subklinisk ødemsyge

I et studie udført i Frankrig i 2019 lavede man en screening af 41 besætninger, hvor ingen af dem havde problemer med ødemsyge. Man tog sokkeprøver i klimastalden af 2 ugehold pr. besætning (4-10 uger gamle grise), repræsenteret ved 6 stier. Ud af de 41 besætninger havde 33 af besætninger havde komplet E-kontrol. Resultaterne blev grupperet, og de bedste besætninger (11/33) blev defineret som dem med en gennemsnitlig daglig tilvækst 8-30 kg over 470 g og en dødelighed efter fravænning < 2%.

Resultat: De bedste besætninger (11/33) havde en statistisk signifikant lavere forekomst af Shiga-toksin sammenlignet med de andre besætninger.

Last update: 05/05/2022

Tilbage til toppen