Parvovirus (PPV) hos grise

Parvovirus, også kaldet smitsom fosterdød

Parvovirus fører til stenfostre og dødfødte grise

Porcint Parvovirus (PPV) er den hyppigst diagnosticerede årsag til flere dødfødte grise i danske svinebesætninger1. Den giver problemer med reproduktionen, der viser sig som stenfostre, små kuld og forhøjet omløberprocent. Symptomerne afhænger af, hvornår under drægtigheden smitten finder sted2 (figur 1).

Læs også nyheden:
Bedre diagnoser af stenfostre og dødfødte pattegrise

Parvovirus hos grise fører til stenfostre og dødfødte grise

Figur 1. Påvirkning af fostre under drægtigheden ved smitte med parvovirus.

Infektion af ikke-drægtige dyr, giver ikke symptomer. Hos det drægtige dyr mener man, at virusinfektionen starter ved, at virus formerer sig i mandlerne og næsehulen. Efter 1-3 dage når virus til lymfesystemet, hvorfra den spredes til børen, og efter ca. 15 dage giver den infektion i moderkagen3. Det er meget karakteristisk for parvovirus (og leptospirose, om end denne sjældent giver anledning til reproduktionsproblemer i Danmark4), at de dødfødte grise har forskellig størrelse, da grisene smittes på forskellige tidspunkter i børen.

Antallet af tilfælde med PPV2 kan være endnu højere end antaget, fordi mange undlader at indsende prøvemateriale til diagnosticering på et laboratorium, fordi de ikke mistænker PPV2. Mange søer vaccineres mod PPV, men de er ikke nødvendigvis beskyttede mod genotype 2 (PPV2), der siden 2015 har været den dominerende PPV-type i Danmark5. Nogle landmænd oplever derfor stenfostre i deres besætning, selvom de vaccinerer mod parvirus.

Symptomer på parvovirus hos soen

Symptomerne for de to genotyper af parvovirus PPV2 og PPV1 minder generelt om hinanden. Diagnostik er derfor nødvendig for at skelne mellem de to.

Ikke alle vacciner krydsbeskytter mod genotype 2, og man kan derfor risikere en situation, hvor søerne ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod genotype 2 på trods af vaccination, og i stedet bliver de forringede reproduktionsresultater forklaret med andre årsager. På den måde lever virussen videre i besætningen.

Ved smitte med parvovirus har soen eller polten sjældent symptomer. Men er de drægtige sætter virus sit aftryk på reproduktionen, hvor du kan opleve:

  • Uregelmæssige omløbere
  • Små kuld
  • Sene faringer
  • Døde grise og mumificeringer
  • Kastninger/aborter af grise med forskellig størrelse

TEST DIN VIDEN OM PARVOVIRUS

Forebyggelse og behandling af parvovirus hos soen

Mere end 0,5 stenfostre pr. kuld bør vække mistanke om smitte med parvovirus. Tal med din dyrlæge om at få testet besætningen for PPV.

PPV (parvovirus) er en virus og kan ikke behandles med antibiotika. Det er dog muligt at forebygge parvovirus med vaccination.

Fra 2015 har genotype 2 (PPV2) været den mest dominerende type i Danmark.

Hvordan stiller man diagnosen parvovirus?

Korrekt diagnosticering er vigtig for at vælge de rette tiltag i besætningen, fordi flere reproduktionssygdomme giver de samme symptomer. Det gør det nemt at forveksle PPV med andre reproduktionssygdomme, og virussen kan fortsætte med at medføre tab og svigt i reproduktionen.

Især ved unge søer bør mange stenfostre, omløbere og små kuld give mistanke om infektion med parvovirus i besætningen. Brug for eksempel tommelfingerreglen: hvis flere end 0,5 stenfostre pr. kuld, bør man mistænke parvovirus og få testet besætningen.

For at undersøge om symptomerne skyldes parvovirus, skal dyrlægen indsende materiale til diagnostik på et laboratorium. Dyrlægen kan tage vævsprøver fra fostrenes nyrer, lunger og lever eller indsende mindst tre sorte, tre brune og tre hvide fostre med fosterhinde fra forskellige kuld til laboratoriet. Herefter bliver vævsprøverne sendt til gensegmentering for en endelig diagnose. Uden diagnostik er det umuligt at se forskel på de to genotyper, PPV1 og PPV2.

Fostrene kan fryses uden at prøvematerialet tager skade.

FAQ om parvovirus hos grise

  1. Hvornår bør jeg få testet besætningen for PPV?
    Hvis du – til trods for vaccination – fortsat ser forringede reproduktionsresultater og flere end 0,5 stenfostre pr. kuld, bør du tale med dyrlægen om at indsende materiale til diagnostik.
  2. Hvad er forskellen på parvovirus genotype 1 og parvovirus genotype 2?
    Umiddelbart minder symptomerne meget om hinanden. Genotype 2 har været den mest udbredte type siden 2015, og det kan have betydning for, hvor godt din vaccine dækker.
  3. Kan PPV behandles med antibiotika?
    Nej, parvovirus er en virus og kan ikke behandles med antibiotika, men du kan forebygge med vaccination.

Kilder:

1Veterinært Laboratorium, SEGES

2Mengeling et al., 2000, "The effect of porcine parvovirus and porcine reproductive and respiratory syndrome virus on porcine reproductive performance", in Animal Reproduction Science, vol. 60-61, juli 2000, s. 199-210

3Diseases of Swine, 10th ed., s. 450

4 Leptospirose (Fødevarestyrelsen)

5Veterinært Laboratorium, SEGES

Last update: 05/05/2022

Tilbage til toppen