Bedre diagnoser af stenfostre og dødfødte pattegrise

Fostre og dødfødte grise bør undersøges på laboratoriet. Blodprøver er ikke nok.

Blodprøvekontrol af søerne er ikke nok til at nedbringe antallet af ”stenfostre” og dødfødte pattegrise. En undersøgelse på laboratorium er nødvendig for at stille den rette diagnose. 

En vis fosterdødelighed findes over alt i naturen. Men hvis en smågriseproducent ser en fosterdødelighed af stenfostre på den forkerte side af to procent af totalfødte, svarende til blot ét ”stenfoster” for hver tre kuld á 18 smågrise, så bør man reagere. Og det bør ske med efterkontrol på landbrugets eget laboratorium i Kjellerup, Veterinært Laboratorium. At forlade sig på de simple blodprøvetest for antistoffer, der tages på søerne, er ikke tilstrækkeligt.

”Serologiske blodprøvetest for antistoffer viser ikke, om fostrene i livmoderen er ramt af PPV, PCV2, Klamydia eller Leptospirose. Det er først på laboratoriet, der efterfølgende er en chance for at finde ud af, hvorfor der er for mange stenfostre og dødfødte grise. Og først efter undersøgelsen har man de oplysninger, man skal bruge for at få antallet af dødfødte/stenfostre ned”, siger Michael Albin Larsen, dyrlæge og Veterinary Service Manager, Swine hos Ceva. 

Michael Albin tilføjer desuden at:
”Er det Klamydia, skal man forbedre hygiejnen, men er det PPV, PCV2 eller Leptospirose, skal andre foranstaltninger til som for eksempel vaccination”.

Undersøgelse af fostre på laboratoriet er bedre

Når så mange producenter undlader at få foretaget efterkontrol, så skyldes det dels omkostningen og dels at PPV, PCV2, Klamydia og Leptospirose hver især ”kun” er årsagen i to-tre procent af samtlige indsendte grise til laboratoriet i Kjellerup. Det lave antal positive fund fremmer ikke motivationen til at betale for undersøgelsen. Men ligger antallet af stenfostre over 2% af totalfødte, svarende til 0,36 gris pr. kuld á 18 grise, så er der sund fornuft og økonomi i at få foretaget efterkontrol på laboratoriet.

Det er vigtigt, at landmænd anvender den korrekte vaccine på det optimale tidspunkt og mod de sygdomme, der er i besætningen.

”Når man sender fostre og dødfødte grise ind, får dyrlægen og landmanden et mere sikkert resultat. Ceva deltager gerne i den diagnostik, hvis vi får en henvendelse fra den besætningsansvarlige dyrlæge. Vi hjælper med den korrekte diagnose, så dyrlægen kan iværksætte de rette handlinger, så antallet af dødfødte og stenfostre nedbringes”, siger Michael Albin Larsen.

Hør mere om stenfostre i podcasten Griseriet: "Stenfostrenes hemmelighed", 7. marts 2022

Til vores podcasts inviterer vi eksperter i studiet til en god debat om faglige udfordringer, og deler knowhow til staldgangen.

Du finder podcasten på Spotify, Google Podcast, Apple Podcast m.fl.

Klik på podcast ikonet til venstre og hør med!

Læs mere om

Parvovirus - PPV

PRRS

Tilbage til toppen