Brunstsynkronisering af polte
Med brunstsynkronisering af polte kan man styre ugeholdene og dermed få et ensartet antal søer og gylte til at fare hver uge. På den måde får du bedre mulighed for at tilpasse pasningen til dyrenes behov.
Når ugeholdene er lige store, kan du også få bedre styr på grisenes fravænningsalder. En passende fravænningsalder er vigtig for den enkelte gris’ trivsel, fordi tarmen udvikler sig med grisens alder. Tarmens udvikling og modenhed har betydning for, hvor nemt grisene kan fordøje tildelt foder, eller om grisene bør få tildelt en mere skånsom foderblanding. En velfungerende tarm mindsker altså risikoen for fordøjelsesproblemer og sygdom efter tiden i farestalden.
Med brunstsynkronisering kan du tilrettelægge holdstyringen og opnå:
|
Når smågrisene fodres efter deres reelle alder og ikke en gennemsnitsalder (der kan variere) møder de foder, der passer til deres behov. Det giver:
- Mere robuste grise
- Mere ensartede grise
- En god start på livet efter fravænning.
5 råd om brunst hos polte
Reproduktion kræver tålmodighed og erfaring. Brunstsynkronisering kan hjælpe med at skabe trygge og forudsigelige rammer for både polte og personale blandt andet fordi polten trænes med æblejuice, hvilket skaber stor tillid mellem polten og personalet. De fem anbefalinger nedenfor fremmer robuste, sunde og velfungerende polte.
1. Observation af poltens første brunst
Hvorfor?
Inden synkronisering skal polten have haft sin første naturlige brunst. Det er et vigtigt tegn på, at hendes hormonbalance og fysiske udvikling følger et sundt forløb. Uden denne første brunst risikerer man, at polten ikke viser brunst, efter synkronisering er afsluttet.
Hvordan?
Når polten er cirka 24 uger (ca. 168 dage):
- Flyt polten til et nyt miljø og nye stifæller
- Sørg for regelmæssig ornekontakt:1–2 gange dagligt af 10-15 minutters varighed. Ornen skal være mindst 10 måneder gammel, så den har ornelugt. Det fører til stærke, naturlige brunstsignaler.
- God belysning: minimum 100 LUX i hele poltens sti, helst 200 LUX i 16 timer dagligt. Godt lys understøtter poltens hormonelle balance. Lysniveauet skal måles i poltens øjenhøjde.
- Registrér datoen for stårefleks for hver enkelt polt, og sæt gerne allerede på dette tidspunkt so-øremærket i polten, når hun viser første brunst – så ved du, hvilke polte, der har vist brunst. Undlad at isætte so-øremærket i forbindelse med inseminering, da det kan forringe effekten. Farvemærkning af poltene har en tendens til at forsvinde.
2. Sørg for, at polten har den rette alder og vægt
Hvorfor?
Når polte insemineres ved den anden brunst, så bliver poltens optimale alder for løbning 30-33 uger, og polten har en vægt på 150-165 kg. Polte over 37 uger kan have en svagere brunst – deres fysiske brunsttegn er mindre tydelige - og de kan derfor være sværere at inseminere på det mest optimale tidspunkt. Bliver polten ældre før brunsten indtræder, bliver hun tilsvarende større og kræver mere foder både inden første inseminering og senere som so.
Hvordan?
- Har polten ikke vist brunst, når den er 27-28 uger gammel, bør du tjekke poltens huld og eventuelt staldforhold – er der for eksempel noget i miljøet eller foderet (styrke og sammensætning), der ikke er optimalt?
3. Optimér fodringsstrategi og huld – for en sund og stærk polt
Hvorfor?
En polt i korrekt huld har en bedre hormonbalance, stærkere brunstsignaler og generelt bedre trivsel. Hvis polten er for mager eller for fed påvirkes brunstens kvalitet og poltens trivsel. Polten bør optimalt have 12-16 mm rygspæk ved 30-33 uger, 150-165 kg.
Danske grise slagtes i dag ca. 10 kg tungere end for 10-20 år siden, mens produktionstiden er den samme eller lidt mindre. Det betyder, at også poltene er gode til at afsætte muskler. Polte, som visuelt er i godt huld, kan ved rygspækscanning have et for lille fedtlag, fordi hun er meget muskuløs.
Hvordan?
- Tjek huld allerede ved første brunst.
- Brug scanning af rygspæk – det giver en langt mere præcis viden end visuel vurdering. Palpation er ligeledes en usikker metode.
- Polte med mindre end 10 mm rygspæk bør samles i stier for sig selv – vent et par uger og følg SEGES poltenorm 2024 - inden opstart med brunstsynkronisering
- Polte med mere end 12 mm rygspæk bør følge SEGES poltenorm 2024
Dette sikrer, at hver polt får det foder, netop hun har brug for – ikke for meget, ikke for lidt. |
4. Skab optimale rammer under inseminering
Hvorfor?
Gode forhold omkring insemineringen understøtter poltens trivsel, hvilket er afgørende for, at hun føler sig tryg, rolig og samarbejdsvillig under hele processen. Når polten er i balance fysisk og mentalt, øges sandsynligheden for en god stående brunst.
Efter brunstsynkronisering vil cirka 90 % af poltene vise brunst 5–8 dage efter sidste behandling. Hvis polten er tynd, under 12 mm i rygspæk, ses brunsten ofte optræde en dag senere end ellers.
Hvordan?
- Ornekontakt
Sørg for en rolig og positiv ornekontakt med en orne, der giver en naturlig stimuli. Ornen udskiller feromoner, der stimulerer polten til en naturlig stående brunst. I forbindelse med løbearbejdet er det vigtigt, at der er ro i stalden. - Tilstrækkeligt lys
Sørg for et lyst miljø, der understøtter poltens hormonbalance. Det kan være med til at forbedre brunsten. Der bør være masser af lys - gerne 200 LUX i poltens øjenhøjde. Vær opmærksom på, at lysstofrør mister intensitet over tid, og at lyset ofte er kraftigst midt i stalden og svagere ud mod siderne. Brug et LUX-meter til måling af lysintensitet, for på den måde at sikre korrekte lysforhold for polten. - Stimulering
God stimulering er med til at sikre bedre sædoptag og befrugtning. Følg 5 punktsplanen for stimulering
Læs mere
5. Beskyt produktet mod sollys – så produktet virker, som det skal
Hvorfor?
De aktive stoffer i produktet til synkronisering nedbrydes/inaktiveres, hvis de rammes af sollys.
Hvordan?
- Produktet leveres i lystætte beholdere, så produktet ikke kommer i kontakt med sollys.
- Opbevar produktet mørkt, og hvor det ikke kommer i kontakt med sollys.
- Brug udstyret fra Ceva, der er beregnet til produktet, da både sprøjte og slange er coatede (sorte), så lys ikke påvirker indholdet.
Grisens reproduktionscyklus
Grisenes reproduktionscyklus styres af hormoner, ligesom vi kender det fra mennesker og andre pattedyr (figur 1). Et af de vigtigste hormoner i grisens reproduktion er progesteron. Progesteron kaldes også for graviditetshormonet.
Efter ægløsning er niveauet af progesteron højt i grisen. Er polten/soen blevet drægtig vil progesteron fortsat være højt, men er polten/soen ikke insemineret eller blevet drægtig vil niveauet af progesteron falde 14-16 dage efter ægløsningen. Og en ny cyklus vil gå i gang.
GnRH er det signalstof, der styrer frigivelsen af hormoner til reproduktionen. Når niveauet af progesteron er lavt, signalerer GnRH til hypofysen (en lille del af hjernen), at der skal frigives det follikel stimulerende hormon FSH.
FSH bidrager til, at folliklerne, der er blærer på æggestokkene, udvikles og frigiver østrogen. Folliklerne indeholder og modner æggene inden ægløsning. Den gradvise stigning i koncentration af østrogen ændrer hypofysens følsomhed overfor GnRH, hvilket signalerer til hypofysen, at den skal frigive store mængder af luteiniserende hormon (LH).
Den høje koncentration af LH gør, at folliklerne brister og æggene frigives. På æggestokken vil der nu dannes det gule legeme, hvor folliklerne tidligere var placeret. Det gule legeme producerer både østrogen og progesteron.
Det gule legeme går til grunde, hvis æggene ikke befrugtes og dermed falder niveauet af progesteron. Ved graviditet bibeholdes det gule legeme og dermed et højt niveau af progesteron. Får polte derfor tildelt progesteron kunstigt, vil en ny brunstcyklus først gå i gang, når niveauet af progesteron igen er lavt.
Figur 1. Den hormonelle styring af soens reproduktion (kilde: efter Svinehold - en grundbog. Landbrugsforlaget)
Grisens reproduktion opsummeret
Længde af en brunstcyklus | 19-23 dage |
|---|---|
Brunstens længde | 60 timer |
Ægløsning | Sker 2/3 inde i brunsten |
De befrugtede æg befinder sig i børen | 3-4 dage efter ægløsning |
Ægget sætter sig fast | Ca. 10 dage efter ægløsning |
Drægtighedslængde | 115-117 dage |
Ceva Skabelon til polte med restriktiv fodring SEGES poltenorm 2024
Dage | Kg | Alder | Alder | Alder | Gr. Ford. | Bland. | FEso |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
| Dag | Uger | Måned | Lysin | Forslag | polt /dag |
0 | 31,0 | 77 | 11 | 2,5 | 7,7 | Die | 1,18 |
7 | 35,8 | 84 | 12 | 2,8 | 7,7 | Die | 1,55 |
14 | 41,1 | 91 | 13 | 3,0 | 7,7 | Die | 1,75 |
21 | 47,0 | 98 | 14 | 3,2 | 7,7 | Die | 1,95 |
28 | 53,3 | 105 | 15 | 3,4 | 7,7 | Die | 2,15 |
35 | 60,1 | 112 | 16 | 3,7 | 6,0 | Polte Enhed | 2,35 |
42 | 66,6 | 119 | 17 | 3,9 | 6,0 | Polte enhed | 2,55 |
49 | 73,5 | 126 | 18 | 4,1 | 6,0 | Polte enhed | 2,75 |
56 | 80,6 | 133 | 19 | 4,4 | 6,0 | Polte enhed | 2,90 |
63 | 87,9 | 140 | 20 | 4,6 | 6,0 | Polte enhed | 3,00 |
70 | 95,2 | 147 | 21 | 4,8 | 6,0 | Polte enhed | 3,10 |
77 | 102,5 | 154 | 22 | 5,0 | 6,0 | Polte enhed | 3,20 |
84 | 110,0 | 161 | 23 | 5,3 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
91 | 116,0 | 168 | 24 | 5,5 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
98 | 122,0 | 175 | 25 | 5,7 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
105 | 127,9 | 182 | 26 | 6,0 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
112 | 133,9 | 189 | 27 | 6,2 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
119 | 139,8 | 196 | 28 | 6,4 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
126 | 145,8 | 203 | 29 | 6,7 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
133 | 151,7 | 210 | 30 | 6,9 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
140 | 157,5 | 217 | 31 | 7,1 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
147 | 163,2 | 224 | 32 | 7,3 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
154 | 168,8 | 231 | 33 | 7,6 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
161 | 174,4 | 238 | 34 | 7,8 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
168 | 179,8 | 245 | 35 | 8,0 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
175 | 185,2 | 252 | 36 | 8,3 | 4,0 | Drægtig | 3,40 |
Læs mere om lys i grisestalden

