Cryptosporidier anses for at være hovedårsagen til neonatal diarré hos kalve. Cryptosporidium er i biologien kategoriseret, som en encellet parasit. Den kan smitte mange varmblodede dyrearter, herunder mennesker og kvæg, som dermed udvikler cryptosporidiose. Særligt er nyfødte kalve sårbare overfor smitte.

Cryptosporidium eksisterer som flere forskellige arter, og det er ofte C.parvum (i mere end 80 procent af tilfældene i et dansk studie fra 2006¹), som fører til sygdom hos de yngste kalve, mens andre arter oftere, findes hos de ældre dyr.

Smitte med C.parvum er forbundet med en langvarig, negativ virkning på vækst og produktivitet, der fortsætter længe efter sygdomsperioden^2,3. Samtidig er cryptosporidium svær at få styr på, når den først er kommet ind i besætningen, fordi succes med desinfektion afhænger af flere faktorer.

Kalve, der overvinder et forløb med cryptosporidiose, er mindre følsomme overfor at blive smittet igen. Alder lader til at være en medvirkende faktor til den nedsatte følsomhed for reinfektion, selvom ældre dyr stadig kan udskille oocyster.

Cryptosporidiose kan endnu ikke forebygges med vaccination.

Cryptosporidium gør skade på tarmen, så kalven får svært ved at fordøje og optage de næringsstoffer, den indtager. Kalven får svært ved at nedbryde fedt, sukker og protein fra foderet. Når tarmen ikke kan optage væske og næringsstoffer, får kalven diarré. Smitte og sygdom forekommer oftest hos nyfødte kalve mellem 1 og 4 uger gamle og varer fra 1-2 uger4. Diarréen er vandig, kraftig og lysegul. Afføringen kan lejlighedsvis indeholde tråde af blod, men diarréen er generelt ikke blodig. Diarréen er ofte det eneste tydelige symptom, selvom kalven: Bliver sløv Mangler ædelyst Er dehydreret Er øm i maven I værste fald kan dø. FOTO: Kalv med kraftig og vandig diarré. Bemærk den våde pels på bagparten, der medvirker til afkøling af den svækkede kalv.

Selvom C.parvum er den primære årsag til diarré hos nyfødte kalve, så kan kalve med et svækket immunforsvar, blive mere modtagelig for andre sygdomme, så som E.coli, rotavirus og/eller coronavirus (figur 1). Derfor bør man overveje co-infektioner, når diagnosen skal stilles og sygdommen behandles.

Figur 1.C.parvum svækker tarmen, så andre sygdomme kan slå sig ned i tarmen. Ofte er E.coli i stand til at etablere sig i den svage tarm og forværre sygdommen hos kalven. Figuren viser, hvordan E.coli opformerer sig og etablerer sig i store dele af tarmen 

Infektion med C.parvum begynder ved, at en kalv indtager oocyster (udviklet i en tidligere vært og klar til at leve og skabe sygdom i en ny vært/kalv) (figur 2). Overførsel af smitte kan være direkte kontakt mellem to kalve (den ene smittet, den anden endnu ikke smittet) eller ved indtagelse af forurenet foder eller vand.

En kalv, der er smittet, udskiller et stort antal oocyster (1.000.000 oocyster/g gødning), til gengæld skal der kun få oocyster (omkring 17 oocyster) til, at en ny kalv bliver syg⁶.

I en dansk undersøgelse fra 20061 havde unge kalve i økologiske besætninger tre gange større risiko for at udskille større mængder cryptosporidium oocyster end i konventionelle malkekvægsbesætninger. Forfatterne mente, forskellen kunne skyldes den længere periode med ko og kalv sammen i økologiske besætninger og dermed en øget risiko for at indtage oocyster.

Figur 2. Livscyklus for parasitten Cryptosporidium. Som det fremgår af figuren er livscyklus for cryptosporidium kompliceret. Oocyster gennemgår en kompliceret udvikling i dyret, efter dyret indtager den encystede, sporulerede oocyst. Videre smitte foregår, når dyret udskiller oocyster i gødning eller gennem munden, som så bliver indtaget af et nyt dyr (mod.efter⁷).

Oocyster er meget hårdføre. De kan overleve mere end 6 måneder, hvis luftfugtigheden og temperaturen er gunstig for dem⁸.

Når oocysten er indtaget, frigiver den nogle sporer, der invaderer tarmcellerne, så parasitten bliver indkapslet samtidigt med, at den snylter på tarmcellernes næringsstoffer. Det er denne placering i tarmen, der gør parasitten svær at dræbe med medicin.

Nogle af de sporulerede oocyster gennemgår en slags opformering, så de er i stand til at invadere flere tarmceller og dermed forværre sygdommen. Mens nyligt dannede oocyster udskilles i fæces for så at være klar til at smitte en ny kalv.

Fra en kalv indtager oocyster til den udskiller oocyster, går der omkring 2-7 dage, og den kan herefter udskille oocyster i 1-12 dage⁸.

Tilfredsstillende kontrol med cryptosporidiose er svær, fordi hvert smittet dyr kan udskille et meget stort antal oocyster og kun ganske få oocyster skal til for at smitte en ny kalv. Derfor er det svært og praktisk talt umuligt at opnå et tilstrækkeligt rengjort og desinficeret staldmiljø, men smittetrykket kan blive mindre ved tit at fjerne gødning og forurenet strøelse og gøre en ihærdig rengørings- og desinfektionsindsats.

Man kan inaktivere oocyster ved at opvarme overflader til minimum 60^◦C⁹, men det er vigtigt at gøre korrekt for at få et effektivt resultat. Brænding af overflader med en gasbrænder er effektivt til at mindske smittetrykket.

Generelt mislykkes kemisk desinfektion, hvis de forurenede overflader ikke er rengjort intensivt, og overfladerne ikke er tørre inden desinfektionsmidlet påføres. Lave temperaturer mindsker generelt effekten af kemikalier, derfor vil opvarmning af staldmiljøet forbedre muligheden for at overflader tørrer og dermed øge effekten af desinfektionsmidler.

Gode råd til at mindske smitte omkring kalven

Kalvediarré: Se hvordan du bedst rengør og desinficerer stalden og mindsker smittetrykket på SEGES TV

Smittebeskyttelse i kælvningsboksen  Sådan laver du en korrekt brugsopløsning til sæbevask og desinfektion  Smittebeskyttelse - råmælksfodring  Sådan undgår du coccidiose i slagtekalvebesætningen (samme principper gælder også for cryptosporidiose)

Behandling af kalve syge af cryptosporidier omfatter afhjælpning af de skader, sygdommen har forårsaget, dvs. kalven skal have:

• Væske for at afhjælpe dehydrering
• Tilført næring og energi for at afhjælpe den manglende evne til at fordøje foder
• Tilført elektrolytter for at afhjælpe kalvens manglende optagelse af salte, da de bliver udskyllet i forbindelse med diarré
• Midler mod cryptosporidiose, for at stoppe parasittens skadelige påvirkning af kroppen.

Samtidigt bør man reducere smittetrykket i besætningen (se mere under forebyggelse). Ligeledes bør man overveje at forbedre de generelle forhold for kalvene, f.eks.:

• Tildele tilstrækkeligt foder og råmælk
• Undgå for store gruppestørrelser ved opstaldning af kalve, god idé at opstalde dem 2 og 2.
• Isolering af syge kalve
• Forebygge stress
• Vaccination og behandling mod andre sygdomme

Hos kalve med svær cryptosporidiose kan sygdommen være langvarig og have en negativ virkning på vækst og produktivitet, der fortsætter længe efter sygdomsperioden.

Neonatal diarré forårsaget af cryptosporidier koster på flere fronter, f.eks. reduceret udnyttelse af foder, behandling af sygdommen, management og andre mavetarminfektioner, som kalven bliver mere modtagelig for samt risiko for, at kalven dør.

En amerikansk undersøgelse fra 2021 fandt, at kalve med diarré før fravænning producerede 325 kg EKM mindre i første laktation². Lignende data er bekræftet i et svensk studie (refereret i det amerikanske studie). Her havde kalve med diarré de første 90 dage af livet en reduktion på 344 kg EKM. Ligeledes refererer det amerikanske studie, undersøgelser hvor diarré i kalvens tidlige liv ikke har vist en forskel i mælkeydelse i første laktation. Dog lader det til, at en forskel kan tillægges den gennemsnitlige daglige tilvækst, som er reduceret for kalve med diarré før fravænning².

Diagnosen crypotosporidiose er baseret på symptomerne vandig diarré, manglende ædelyst og sløvhed samt kalvens alder (1-3 uger gamle) og påvisning af cryptosporidie-oocyster i et mikroskop eller antigen i fæcesprøver bl.a. PCR-tests, som vi mennesker kender fra coronatests.

Et praktisk og tidsbesparende alternativ til at sende prøver til laboratoriet er brug af kvik-tests, der kan udføres i stalden.

Kilder:
¹Maddox-Hyttel, L, Langkjær, R. B., Enemark, H., Vigre, H. (2006). Cryptosporidium og Gardinia i forskellige aldersgrupper af kvæg og svin i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 2006,1. december, Nummer 23, Årgang 89: 24-29.
²Abuelo, A., Cullens, F., Brester, J.L. (2021). Effect of preweaning disease on the reproductive performance and first-lactation milk production of heifers in a large dairy herd. J. Dairy Sci. 104:7008-7017.
³Shawa, H. J., Innesa, E.A., Morrison, L.J., Katzera, F., Wellsa, B. (2020). Long-term production effects of clinical cryptosporidiosis in neonatal calves. International Journal for Parasitology 50 (2020) 371–376.
⁴Zambriski JA, Nydam DV, Bowman DD, Bellosa ML, Burton AJ, Linden TC, Liotta JL, Ollivett TL, Tondello-Martins L, Mohammed HO (2013). Description of fecal shedding of Cryptosporidium parvum oocysts in experimentally challenged dairy calves. Parasitol Res 112:1247–1254.
⁵ Keidel, J., Daugschies, A. (2013). Integration of halofuginone lactate treatment and disinfection with p-chloro-m-cresol to control natural cryptosporidiosis in calves. Vet Parasitol 196: 321-326.
⁶ Zambriski JA, Nydam DV, Wilcox ZJ, Bowman DD, Mohammed HO, Liotta JL (2013). Cryptosporidium parvum: determination of ID50 and the dose response relationship in experimentally challenged dairy calves. Vet Parasitol 197:104–112
⁷CDC (US gov): Pathogen & Environment | Cryptosporidium | Parasites | CDC
⁸Fayer, R., Xiao, L. (ed.) (2007). Cryptosporidium and Cryptosporidiosis, 2nd edition, CRC Press. https://doi.org/10.1201/9781420052275
⁹Robertson LJ, Campbell AT, Smith HV (1992). Survival of Cryptosporidium parvum oocysts under various environmental pressures. Appl Environ Microbiol 58:3494–3500.
¹⁰Constable, P. (2004). Antimicrobial use in the treatment of calf diarrhea. J. Vet. Intern Med. 2004 Jan-Feb;18(1):8-17. DOI: 10.1892/0891-6640(2004)18<8:auitto>2.0.co;2