Bluetongue type 3, BTV-3, fører til store tab blandt drøvtyggere 

   

Sygdommen, som kan føre til alvorlige tab blandt kvæg- og mælkeproducenter samt fåreavlere, spredes via det blodsugende insekt, mitten. Mitten har med det varmere klima fået bedre levevilkår, og derved kan den få større udbredelse i Nordeuropa, og dermed også Danmark.

     

De kliniske symptomer afhænger af BTV-serotypen, som dyrene er smittet med. BTV-serotype 3, som er den serotype, der gjorde sit indtog i Nordeuropa i efteråret 2023 er tilsyneladende noget mere alvorlig for dyrene end de hidtil sete serotyper. I løbet af 3 måneder døde 51.000 får i Holland alene.  

     

Dødsfald blandt kvæg og geder forekommer generelt ikke så ofte, som hos får. Men særligt med BTV-serotype 3 får kvæg alvorlige symptomer samt yverlæsioner og nedsat mælkeydelse. Ufødte kalve kan desuden blive smittet via koen og blive raske smittebærere. I 2023 anslår Hollænderne at mere end 4300 voksent kvæg døde som følge af BTV-3 smitten.     

      

Der er nu udviklet vacciner mod BTV-3 virus. Disse hjælper med at mindske symptomerne og dødsfald ved smitte. På grund af manglende krydsimmunitet mellem BTV-serotyperne, skal vaccinen være målrettet BTV-3. Skadedyrsbekæmpende midler har kun begrænset virkning. Indkøb af dyr fra de sydligere liggende lande bør undgås, da især kvæg, men også de andre drøvtyggere udgør et reservoir for smitten.

     

Bluetongue er en anmeldepligtig sygdom. Myndighederne udbetaler ingen erstatning for driftstab eller for aflivede dyr.

   

Bluetongue rykkede ind i Danmark i efteråret 2024 

I september 2023 blev BTV-serotype 3 fundet i Holland. BTV-3 har ellers hidtil været endemisk i Sydafrika og er aldrig tidligere fundet i Europa. På grund af favorable varme temperaturer for mitten i sensommeren og begyndelsen af efteråret steg antallet af udbrud hurtigt. Først Belgien den 29. september og i Tyskland den 10. oktober. Der var endda også et udbrud i Storbritannien i november. Danmark havde de to første udbrud den 9. august ved Tønder og ved Varde. Til og med februar 2025 var der i Danmark 1.093 smittede besætninger og 52 besætninger under mistanke.

   

Idet mitter foretrækker varmt vejr, så falder antallet af udbrud i løbet af de koldere vintermåneder. Indberetning til Fødevarestyrelsen af nye BTV-3 tilfælde var lavere hen over vinteren 2024/25, men noget kunne tyde på, der stadig foregik smitte. Man kan følge antallet af mitter, fundet i Danmark ved at klikke ind på www.myggetal.dk

  

Mitten, der overfører BTV, kan inddeles i bl.a. to arter med forskellig udbredelse i Europa
Culicoides imicola	Culicoides obsoletus
Er til stede i Sydeuropa: Spanien Portugal Grækenland Syd Italien Frankrig	Er til stede i det nordlige Europa: Frankrig Italien Storbritannien Irland Belgien Holland Vestlige Tyskland Danmark

    

Mitten, Culicoides, som kan overføre bluetongue-virus fra dyr til dyr. Bluetongue kaldes derfor en vektor-sygdom, fordi mitten er en slags ”mellemmand” (en vektor), der overfører sygdommen fra dyr til dyr.

   

Årsag til Bluetongue

Bluetongue, som rammer vilde og tamme drøvtyggere, har været til stede i det sydlige og østlige Europa de seneste 25 år. Sygdommen skyldes et virus, bluetongue virus (BTV), der på nuværende tidspunkt findes som 26 forskellige serotyper, nummereret fra 1 til 26. Det er serotyperne 1, 4 og 16, der har været til stede i det sydlige og østlige Europa de seneste 25 år. Takket være vacciner, har de tre serotyper i en årrække været begrænset til det syd og østlige Europa. Kun serotype 4 har spredt sig lidt mere nordligt til Lake Geneva i 2017, hvor der var et udbrud.

    

I modsætning til andre virus, så er den sygdomsfremkaldende del forskellig mellem hvert af de 26 serotyper. Det vil sige, at de forskellige serotyper ikke tillader krydsimmunitet, og hvis dyr skal vaccineres, så skal vaccinen passe til den serotype, som florerer.

    

Når en ny BTV-serotype kommer til et område med drøvtyggere, kan den udløse nye og store udbrud af bluetongue. Det skete i 2006, hvor serotype 8 forårsagede udbrud i Holland og derefter en række andre europæiske lande inklusive Danmark, hvorfor der var en landsdækkende vaccinationsindsats i 2008 og 2009 for at forhindre de store tab, man havde set ved fåre- og kvægproducenter i de sydeuropæiske lande.

   

En inaktiveret vaccine til at bekæmpe serotype 8 blev udviklet og dermed blev sygdommen slået ned. Men da man i 2015 ophørte med at vaccinere, dukkede BTV serotype 8 op igen i det centrale Frankrig. I 2023 dukkede BTV-8 endnu engang op i Frankrig, og eksperter overvejer nu, om der kan være tale om en ny stamme. 

        

Symptomer på smitte med bluetongue-virus

Symptomerne hos smittede får er ofte mere alvorlige end hos kvæg og geder, man har set at op til 70 % af fårene dør af smitten. Kvæg kan også få alvorlige symptomer og dø af sygdommen.    

    

Symptomerne omfatter blandt andet: Feber, væskeansamlinger i hovedet, sår i mund og næse, flåd fra øjne og næse, og halthed. Drægtige får og kvæg kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Smitten kan overføres fra ko til den ufødte kalv, så kalven bliver smittebærer, når den er født.

    

Læs mere om symptomer hos de enkelte dyrearter:

• Fødevarestyrelsen - Bluetongue
• Fødevarestyrelsen - Se billeder af dyr smittede med bluetongue-virus (åbner i pdf)

   

Bluetongue er anmeldepligtig

Bluetongue er en anmeldepligtig sygdom, fordi den har alvorlige konsekvenser for dyrene. Bluetongue er dog fra myndighedernes side ikke klassificeret på samme måde som fugleinfluenza eller afrikansk svinepest, og derfor udbetaler myndighederne ingen erstatning for driftstab eller for aflivede dyr. Bliver Danmark ramt af bluetongue udbrud vil det få konsekvenser for handlen med drøvtyggere fra Danmark til andre EU-lande samt handlen udenfor EU. 

   

Læs mere om Fødevarestyrelsens udmelding om Bluetongue (foedevarestyrelsen.dk)

   

Erfaringer og anbefalinger til håndtering af bluetongue

   

Stikprøver fra tankmælk, udført af SEGES, i Danske besætninger viste, at nogle områder i Danmark var antistof-positive og besætningerne i de områder, altså havde ”mødt” smitten. Dog ved vi fra undersøgelser i Holland, at til trods for at man finder antistof mod BTV-3 i tankmælken, så vil der langt fra være alle dyr der er smittede. Selv med stor mitte-tæthed i områder med smittede var andelen af kreatur med antistof ikke over 60 %. Desuden kommer der jo nye kalve til besætningerne, der ikke er immune.

    

Andelen af dyr med symptomer på bluetongue har varieret meget fra besætning til besætning og ligeledes har symptombillederne. Noget der har overrasket både dyrlæger og landmænd, er kalve, der kan leve op til 14 dage, men er svagtfødte eller ”dummies”. Ved obduktion af disse kalve har man set at de stort set ikke har nogen hjerne, da denne har været hårdt ramt af virus, da den var under udvikling i drægtigheden.

    

Af forebyggende tiltag vil vaccination være oplagt emne at tale om med sin dyrlæge. De vacciner der er udviklede til BTV-3 forhindrer desværre ikke at dyrene opformerer virus i blodet, men de reducerer denne udvikling. Vaccinerne er dog med til at forebygge at dyrene bliver meget syge og/eller dør.

    

Herudover er der ting, man selv kan gøre:

• Indegående dyr har lavere risiko for smitte. Dog er danske stalde meget åbne og mitterne tiltrækkes efter sigende af gødning og dyrenes udåndingsluft. Derfor kan det være en hjælp at udmugning foregår hyppigt, og der sættes ekstra ventilation op i staldene.
• Fjernelse af efterbyrder straks muligt er også en god idé, da de kan indeholde virus.
• Har man virus inde i besætningen, kunne det også være en idé, kun at tildele råmælken til koens egen kalv. Hvis råmælken skulle indeholde virus, er det kun den kalv, der allerede må formodes at være eksponeret, der får yderligere smitte.

    

Få mere at vide om andre kvægsygdomme mm.