Tarmbrand Type A - CPA

Om Clostridium perfringens Type A hos pattegrise

Tarmbrand type A (CPA) giver spædgrisediarré

Clostridium perfringens er en gruppe bakterier, der er inddelt i typer afhængig af deres toksinudskillelse1. De mest kendte typer er Clostridium perfringens type A (CPA) og Clostridium perfringens type C (tarmbrand), der forårsager diarré i farestalden. 

   

Almindelige symptomer på diarré forårsaget af Clostridium perfringens type A er en gullig diarré inden for de første levedøgn, og det kan se ud som om "grisen er født med diarré”. 

   

Tarmbrand Type A er årsag til spædgrisediarré

CPA kan give anledning til diarré, når pattegrisene er stressede - hvor nærmiljøet f.eks. ikke er optimalt på grund af kulde, træk eller sult – eller grundet samspil med andre patogener2.  

   

Indtil videre er der flere ubesvarede spørgsmål om CPA, heriblandt en præcis forklaring på, hvorfor CPA er årsag til diarré. Når CPA producerer toksiner, produceres to typer: α-toksin og β2-toksin. Særligt sidstnævnte toksin menes at spille en væsentlig rolle ved udbrud af sygdom. 

   

Dyrlæge Kristian Havn, Porcus udtalte i 2021:

Dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus udtalte i 2021:

"Jeg har haft en case, hvor jeg i tidernes morgen fik lavet en autovaccine mod CPA. Stammerne i vaccinen var baseret på CPA, der var alfa og β2-producerende. Søerne og gyltene blev vaccineret hhv. 6 og 3 uger før faring og det gav en markant forbedring i forekomsten af spædgrisediarre.

Inden da havde diarréen stået på over flere år i besætningen og bogstavelig talt alt var prøvet. Efterfølgende har vi forsøgt med vaccinestop, kun for at konstatere, at der var tilbagefald, og at vaccination måtte startes op igen. Og igen med god effekt. Jeg har mange lignende cases - altså ud over den, som ovenfor beskrevet. 

Spædgrisediarré er en kompliceret størrelse og mange parametre er i spil - manglende gulvvarme, PRRS mv. Så det er jo ikke sådan, at hvis jeg finder toksinproducerende CPA så er alt løst. Men hvis jeg finder det og samtidig har en klinik med gul, vandig diarré indenfor de første 5 levedøgn, så har jeg ovenstående cases i baghovedet.”

"Spædgrisediarré er et komplekst problem og jeg ser helt klart Clostridium perfringens Type A (CPA) som en del af det. Personligt synes jeg, at CPA er et problem, der typisk ses blandt gyltekuldene – de kan nærmest være ”født med diarré”.

Diarréen er da gul og vandig og ses indenfor 1. - 4. levedøgn. 

Det kan sagtens være en del af et multifaktorielt problem - eks sammen med rotavirus og/eller E. coli, hvor man kan forestille sig, at agens har en synergetisk effekt. Altså at de hver for sig - i de mængder - ikke ville forårsage diarré, men at deres påvirkninger tilsammen når en grænseværdi, der giver sig til udtryk som diarré."

CPA kan også være én blandt flere faktorer, der skaber problemer med diarré i farestalden. Hvis f.eks. coccidiose og Clostridium perfringens type A er til stede i besætningen samtidig, kan det føre til interaktion mellem dem og forværre diarréen5.  

   

Symptomer på tarmbrand type A - Clostridium perfringens type A

  • Gul, cremet diarré i den første leveuge  
  • Diarréen starter oftest indenfor 48 timer efter fødsel  
  • Diarréen kan vare i op til 5 dage  
  • Strittende hårlag 

Læs om andre årsager til diarré i farestalden

Forebyg tarmbrand type A med vaccination, råmælk og et godt nærmiljø

Man kan forebygge diarré som følge af CPA ved at vaccinere søer og polte, sørge for god tildeling af råmælk og sikre et godt nærmiljø hos pattegrisene.

Alle pattegrise har gavn af råmælk. Men der skal være særlig fokus på pattegrise fra førstelægssøer, da mængden af råmælksantistoffer er lavere hos førstelægssøer end hos ældre søer.

Læs mere om

Råmælk og antistoffers betydning for grisens sundhed

Dyrlæge Andreas Birch, Ø-vet udtalte i 2021:

"Når jeg ser problemer med Clostridium perfringens type A er det altid blandt gyltene og altid indenfor de første levedøgn. Landmandens oplevelse er ofte, at grisene "fødes med diarré". Problemet kan være særlig udtalt i nystartede besætninger.

Jeg oplever ikke den store dødelighed, men grisene svækkes og så starter den onde cirkel, hvor de ikke malker soen op. Fra tid til anden ser jeg også en hvidlig, pastaagtig diarré 3-4 uger efter fødsel. Grisene ser her pæne ud, men diarréklatterne er fyldt med clostridier."

Herudover er et godt, tørt nærmiljø - gerne med gulvvarme - med til at mindske risikoen for diarré. Hvis temperaturen ved soen er for høj, vil hun ofte sprede vand i fareboksen, som skaber et vådt miljø for pattegrisene. En velfungerende pattegrisehule gør det muligt at have en temperatur på 22° hos soen (koldere lige omkring faring) og 30 - 34° hos pattegrisene i hulen4.

   

Hvis pattegrisene viser tegn på dehydrering (dybtliggende øjne) er det vigtigt at supplere med væske og elektrolytter. Hvis man trækker i huden, gerne i grisens nakke, og huden bliver stående, når du slipper, er dette et tegn på dehydrering. 

   

Diagnose for tarmbrand type A - Clostridium perfringens type A (CPA)

Er du i tvivl om CPA er årsag til diarré i farestalden, kan du tjekke følgende:

  • Har besætningen diarré uden blod?
  • Er diarréen startet inden for første leveuge?
  • Kan der være andre årsager til diarréen?
  • Er Clostridium perfringens type A til stede i besætningen og i stand til at producere β2-toksin?

Man kan normalt ikke se forandringer i tyndtarmen med det blotte øje ved obduktion. Men under et mikroskop kan man i nogle tilfælde se små områder med dødt væv og forkortet tarmvilli3, hvilket kan påvirke grisens optagelse af næringsstoffer.

  

Hvad koster diarré forårsaget af tarmbrand type A?

Normalt er dødeligheden som følge af diarré forårsaget af tarmbrand type A lav.

   

Hvor meget pattegrisediarré påvirker tilvæksten, afhænger af besætningen.

  

Kilder

1Zimmermann et al. Diseases of swine, 11. udgave, side 792 

2Zimmermann et al. Diseases of swine, 11. udgave, side 796 

3Zimmermann et al. Diseases of swine, 11. udgave, side 797

4Zimmermann et al. Diseases of swine, 11. udgave, side 817

5 Mengel et al. "Necrotic enteritis due to simultaneous infection with Isospora suis and clostridia in newborn piglets and its prevention by early  treatment with toltrazuril",  2011 Spring

   

Tilbage til toppen