IB - Infektiøs bronkitis

Den 2. dyreste sygdom hos fjerkræ

IB – infektiøs bronchitis – den 2. dyreste sygdom hos fjerkræ  

På denne side finder du: 

Symptomer på IB - infektiøs bronchitis

Hvordan smitter IB?

Forebyg IB - infektiøs bronchitis 

Infektiøs bronkitis, også kendt som IB er en meget smitsom virussygdom hos fjerkræ. IB udbrud fører til store produktionstab og er sandsynligvis den mest udbredte sygdom blandt fjerkræ i verden. Generelt påvirker IB kyllingernes luftveje, men kan også påvirke deres reproduktion og nyrer.

   

Tabene omfatter blandt andet dårlig ægkvalitet med et øget antal knækæg, nedsat og uens slagtevægt, samt større modtagelighed for andre infektioner f.eks. E. coli.

   

Symptomer på IB – infektiøs bronkitis

Fra en høne bliver smittet til den får symptomer, kan der gå mindre end et døgn.

Kyllinger op til 4 ugers alderen får:
• Nysen, hoste, hvæsende vejrtrækning
• Løbende næse
• Øjenbetændelse
• Bliver sløve
• Fryser (søger mod varmekilder eller klumper sig sammen)
• Nedgang i foderoptag                                                                                                                                                                                                                                                                       

DELTAG I OVERVÅGNING FOR

GUMBORO OG IB

Ønsker du at deltage i overvågning af de to sygdomme og have værktøjer til at mindske smitte og dermed dine tab, eller vil du blot gerne vide mere, så er du velkommen til at kontakte

fjerkrædyrlæge Johanne Juul hos Ceva

Symptomerne er forenelige med andre luftvejssygdomme, og diagnostik er derfor nødvendig for at stille den rette diagnose.

   

Fjerkræ i alle aldre er modtagelige for smitte. IB er dog mest alvorlig hos unge dyr og kyllinger op til 3-4 ugers alderen. Med alderen bliver dyrene mere modstandsdygtige. Dog kan æglæggende høner ved høj produktion have et fald i lægning, og antallet af deforme og pigmentløse (helt blege) æg, æg med tynd og blød skal samt vandige udflydende æggehvider stiger.

   

Hos én daggamle kyllinger kan en IB infektion permanent skade æggelederen, og dermed påvirke ægproduktionen og ægkvaliteten i produktionsperioden (false layers).

   

Tyndskallede æg forårsaget af IB Infektiøs bronkitis
Tyndskallede æg forårsaget af IB - produktionstab hos fjerkræ

FOTO: Tyndskallede æg forårsaget af IB-infektion fører til store produktionstab.

    

Op mod 100 procent af dyrene i en flok kan blive syge. Dødeligheden blandt de unge kyllinger er normalt ubetydelig, medmindre de får en sekundær infektion, fordi deres immunforsvar er svækket.

   

Sværhedsgraden af IB-relaterede luftvejsinfektioner kompliceres af sekundære infektioner, forårsaget af bakterier eller virus, som f.eks. E.coli. Det kan føre til luftsæksbetændelse og lungebetændelse, der kan kræve behandling.

   

Luftrær hos høner med IB infektion - infektiøs bronkitis fører til store produktionstab

FOTO: Billedet viser 3 luftrør fra høner med forskellige grader af IB infektion: irritation og rødme af indvendig slimhinde. Luftrøret længst til venstre er let påvirket i små områder, mens luftrøret længst til højre er markant påvirket med bittesmå blødningslæsioner i øverste kant og kraftig irritation i hele sin længde. Luftrøret i midten har en klar linje forneden, hvor infektionen stopper, og luftrøret får sin almindelige lyserøde farve.

Hvordan smitter IB?

Smittede kyllinger kan sprede virus gennem luften og gennem foder og vand. Voksne høner kan også sprede smitte. For selvom de ikke udviser symptomer, kan de udskille virus fra næse og mund og i klatter. Høns, der i en periode har været negative for IB-virus, kan senere begynde at udskille virus, og dermed udgør de en potentiel fare for infektion mellem flokke via personale og udstyr.

Forebyg IB

Infektiøs bronkitis er forårsaget af en virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Sekundære bakterie-infektioner, forårsaget af at IB svækker dyrets immunforsvar, kan være omkostningstungt.

Tal derfor med din besætningsdyrlæge om forebyggende tiltag, som f.eks. flokvaccination og rengøring og hygiejne. Kør alt-ind-alt-ud og gør grundigt rent og desinficer stald, inventar, udstyr, værktøj, transportkøretøjer mm. På den måde kan du mindske smittetrykket.

Der er måske ikke synlig sygdom, fordi IB er hårdest ved meget unge dyr, men virus kan som sagt godt være til stede i æggelederen og her giver gentagen vaccination en god kontrol. Selvom hønen er godt vaccineret i opdrættet, er læggeperioden så lang, at det giver god mening at genvaccinere.

Få tips og tricks med Ceva Fjer

Du er altid velkommen til at følge Ceva og fjerkrædyrlæge Johanne Juul i Facebookgruppen Ceva Fjer.

Klik ind og søg om adgang i gruppen

Få tips og tricks om fjerkræproduktion i Ceva Fjer

Læs også om gumboro

Læs også om services og udstyr til fjerkræ

   

Tilbage til toppen