Kampagne: Besætningen med den bedste forbedrede lungesundhed siden 2022 er fundet

Pressemeddelelse kåring af Lungvember's "Bedste fremgang 2023"

PRESSEMEDDELELSE
1. februar 2024

Kampagne: Besætningen med den bedste forbedrede lungesundhed siden 2022 er fundet

    

Kampagnen Lungvember, som Ceva Animal Health kørte i november sidste år for andet år i træk, har fundet besætningen med den ”Bedste fremgang” på lungesundheden. I tråd med kampagnens formål har besætningen haft et klart fokus på at forbedre lungesundheden blandt slagtegrisene over det seneste år.

    

Kampagnen Lungvember, som Ceva Animal Health kørte i november 2023, har fundet besætningen med den bedste forbedrede lungesundhed set i forhold til besætningens deltagelse i kampagnen i 2022. Lungesundheden bliver vurderet med lunge-USK, i Ceva-regi kaldet CLP.

     

I forbindelse med kampagnen i november var 10 besætninger gengangere fra året før. I fire af besætningerne var lungesundheden blevet dårligere, og i seks af besætningerne var lungesundheden løftet i den rigtige retning.

     

”Det er virkelig glædeligt, at flere besætninger har valgt at udnytte CLP’en til at sammenligne lungesundheden med forrige år. Særligt glæder jeg mig over, at flere af de besætninger rent faktisk har forbedret grisenes lungesundhed og trivsel siden sidst,” påpeger Charlotte Sonne Kristensen, dyrlæge og Teknisk Marketing Manager hos Ceva Animal Health.

     

Koordineret indsats forbedrer lungesundheden
Vinderen af Lungvember’s ”Bedste Fremgang 2023” er Kim Adamsen, Storevorde i Himmerland.

     

Besætningen har sammen med dyrlægen inddraget alle interessenter i besætningen, og dermed sat ind på flere fronter. Besætningen var veldrevet inden indsatsen, men alligevel har fokus på flowet gennem stalden, optimeret smittebeskyttelse samt udnyttelse af viden fra CLP’er om hvilken type lungesyge, som blev diagnosticeret i besætningen, ført til en forbedret lungesundhed og en markant reduktion i dødelighed.

     

”Besætningen med den bedste fremgang har virkelig skabt nogle mærkbare forbedringer på lungesundheden siden 2022. Så et kæmpe tillykke til Kim Adamsen og hans team for det engagement og den store indsats, de har gjort for slagtegrisenes sundhed og trivsel”, lykønsker Charlotte Sonne Kristensen.

     

Kim Adamsen og hans team blev i går, den 31. januar 2024, fejret og fik overrakt Lungvember trofæet for ”Bedste Fremgang 2023”.

    

Hvilken besætning har Danmarks Sundeste Lunger?
I forbindelse med kampagnen kåres også besætningen med de sundeste lunger blandt alle deltagende besætninger. Besætningen med de sundeste slagtegriselunger afventer fejring og kåring i næste uge, hvilket Ceva Animal Health vil offentliggøre mere om på det tidspunkt.

    

Yderligere oplysninger
Charlotte Sonne Kristensen, dyrlæge og Teknisk Marketing Manager, Gris, Ceva Animal Health: e-mail: charlotte.sonne@ceva.com; mobil: 2463 1682

    

Lungvember_besætning med Bedste fremgang 2023_Ceva

Overrækkelse af Lungvember trofæ "Bedste fremgang 2023" hos besætningsejer Kim Adamsen.
Fra venstre til højre: konsulent Marianne Bisbjerg Bøgh (Danish Crown), dyrlæge Anders Mikkelsen (Danvet), Kim Adamsen, Daniel Krupienczyk (medarbejder), Nordisk BU Manager Christian Rasmussen (Ceva).

    

Fakta om Lungvember

  • I 2023 tilmeldte 93 besætninger sig en CLP i forbindelse med Lungvember. Ceva Animal Health betaler for undersøgelserne. Heraf fik 67 besætninger udtaget komplette sæt lunger og de indgår i datasættet, som SEGES vil analysere. I alt blev 2040 lunger udtaget.
  • Lungvember, som Ceva Animal Health står bag, blev lanceret første gang i 2022 med formålet at forbedre lungesundheden hos slagtegrise.
  • Kampagnen løber i november, hvor deltagende besætninger, der er positive for mykoplasma, får udtaget lunge-USK, i Ceva-regi kaldet CLP.
  • Lungerne undersøges på Veterinært Laboratorium i Kjellerup. Landmand og dyrlæge modtager en rapport med resultatet.
  • Besætningen med "Danmarks Sundeste Lunger" samt besætningen med den "Bedste Fremgang" sammenlignet med året før kåres i forbindelse med kampagnen.

Få mere at vide om:

CLP - en økonomisk gevinst

Almindelig lungesyge - mykoplasma

Tilbage til toppen