Vores vision

For at beskytte menneskenes sundhed er man nødt til at tænke One Health. Ved at tage hånd om dyrenes sundhed og vores miljø, passer vi samtidig på os selv og vores fælles fremtid.

”Together, beyond animal health” beskriver vores vision om at afhjælpe nogle af de største udfordringer indenfor tre hovedområder:

At mætte Jordens befolkning

Jordens befolkning bliver ikke mindre, tværtimod. At sikre produktionen af gode og sikre fødevarer til alle er derfor en af de største udfordringer i vores tid. Allerede nu mangler der adgang til animalsk protein, og økologisk og bæredygtigt landbrug er afgørende for fremtiden. I Ceva samarbejder vi med producenter af animalsk protein om at udvikle holdbare og effektive metoder, der samtidig værner om dyrenes sundhed og trivsel.

At forhindre zoonoser

I vores moderne samfund er der flere og flere, der flytter eller rejser rundt i verden. Det er med til at øge risikoen for udbrud af alvorlige pandemier. Ceva er dedikeret til at bekæmpe sygdomme, som indeholder en lokal eller global trussel mod vores helbred. Det er vores mål at udvikle tjenester og produkter, som kan hjælpe sundhedsmyndigheder rundt omkring i verden med at beskytte mennesker og dyr.

At sikre kæledyrs trivsel i hjemmet

Kæledyr er en vigtig del af tilværelsen for mange. De er til stor glæde for deres ejere og bidrager til deres sundhed. Men livet hos mennesker er langt fra dyrenes naturlige omgivelser. Hos Ceva samarbejder vi med landets dygtigste dyrlæger om at give dyreejerne den rette viden om, hvordan man lever i harmoni med sine dyr.

Vi har store visioner. Og vi kan ikke nå i mål alene. Derfor samarbejder vi med andre sundhedsfaglige eksperter i verden om at imødekomme fremtidens behov og krav til folkesundhed.

Tilbage til toppen