Økonomi og bundlinje

Hvad koster mykoplasma i en besætning?

Hvad koster mykoplasma?

SEGES har vurderet sammenhængen mellem andelen af lungen der har læsioner (skader) fra almindelige lungesyge og grisens tilvækst. Der blev fundet en sammenhæng for hver 10 % af lungen, der havde lungebetændelse, og 30 – 50 g mindre tilvækst om dagen i slagtesvineperioden 1. Det svarer til et tab på bundlinjen på 6 – 10 kr pr gris*. Hvis andre bakterier eller sygdomme også er til stede, er omkostningerne ved sygdommen typisk i den høje ende af intervallet. 

Et studie fra 2020 viser, at for hver procent af lungen som er beskadiget som følge af mykoplasma, har grisen haft en nedsat produktivitet i form af reduceret tilvækst på 1,8 g pr dag2. Det svarer til 18g/dag ved 10% udbredelse. 

Ifølge SEGES øger vaccination den den daglige tilvækst, som svinger mellem 10g og 40g1. Eftersom mykoplasma er en vigtig del af PRDC-komplekset kan den næsten altid svare sig at vaccinere mod mykoplasma, men det er vigtigt at undersøge om du får det optimale ud af dine investerede penge. 

Vaccination fjerner ikke mykoplasma, men nedsætter antallet af uønskede organismer i luftvejene og sænker antallet af dyr i besætningen, som smittes med mykoplamsma. Hvis du har mykoplasma i din besætning anbefales det altid at vaccinere gyltene for at undgå ustabilitet i besætningens immunitet. 

*Beregnet fra SEGES notat 2002 med notering på 11kr 
** Beregnet fra 975g/daglig tilvækst og notering på 11kr, Fra SEGES notat 2002 

KILDER 

1Lungesyge, almindelig (svineproduktion.dk) 

2Ferraz, M.E.S et al (2020): “Lung consolidation caused by Mycoplasma hyopneumoniae has a negative effect on productive performance and economic revenue in finishing pigs” in Preventive Veterinary Medicine, vol 182, https://doi.org/10.1016/j.prevetmed.2020.105091 

Last update: 17/12/2021

Tilbage til toppen