Svin

Produkter til svin

PRODUKTLISTE

Danske svineproducenter er i dag kendt i hele verden for den høje kvalitet, som karakteriserer hele erhvervet fra salg af avlsdyr, smågrise til opfedning og udbuddet af svinekød fra de ca. 25 mill. slagtesvin, som årligt produceres i Danmark. Ingen gør det bedre!

Baggrunden for at et lille land som Danmark kan eksportere til stort set alle lande i verden, er det høje veterinære stade, som vi har opbygget gennem tiden, og selvfølgelig kvaliteten af produkterne. Det giver høj fødevaresikkerhed og optimale betingelser for importørerne i lande, hvor man modsat Danmark ikke er i stand til at dække efterspørgslen fra hjemmemarkedet.

De danske svinedyrlæger er højt specialiserede rådgivere, der ofte er landmandens primære sparringspartner i forbindelse med at vedligeholde en rentabel produktion, med et minimalt forbrug af antibiotika, og en dyrevelfærd som finder en balance mellem det acceptable og det accepterede.

Ceva Animal Health er stolt af at være en af de foretrukne leverandører af vacciner og lægemidler til denne meget professionelle del af dansk landbrug. Vi håber og tror, at den lidenskab som vi lægger i vores løsninger for dyrlæger og svineproducenter kan være et bidrag til fremtidens succes. 

Tilbage til toppen